Arbejdsgivere vil have flere indvandrerkvinder i job

Indvandrerkvinderne udgør det største potentiale for at skaffe mere arbejdskraft inden for landets grænser, mener Dansk Erhverv. Hvis indvandrerkvinderne havde samme erhvervsfrekvens som danske kvinder, ville der være 30.000 flere på arbejdsmarkedet.

Dansk Erhverv mener, at kommunerne skal skal blive bedre til at sørge for, at indvandrerkvinderne rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet, så de får den nødvendige hjælp til at søge job. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto:Brian Bergman
Den nuværende højkonjunktur skal bruges til at få indvandrerkvinderne ud på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder meldingen fra arbejdsgiverne, som er utilfredse med at danske indvandrerkvinder har den laveste erhvervs­frekvens i Skandinavien.

Ifølge Dansk Arbejds­giverforening ville der være 30.000 flere personer i arbejdsstyrken, hvis indvandrerkvinderne havde samme erhvervsfrekvens som danske kvinder.

Brug for kvinderne
»Det er et stort tal, når vi til sammenligning kan se, at der er ansat 26.000 social- og sundhedsassistenter i ældreplejen i Danmark. Vi er nødt til at få flere indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet, hvis politikerne skal kunne indfri løfterne om forbedringer i den offentlige sektor, og virksomhederne skal have arbejdskraft nok,« siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Siden 1999 er der kommet 37.000 flere ikke-vestlige indvandrere i job i Danmark. Men det er stadig kun knap halvdelen af kvinderne med ikke-vestlig baggrund, som er en del af arbejdsstyrken, selv om det gælder for 77,4 procent af de danske kvinder.

Hvis det skal lykkedes indvandrerkvinderne at komme i job, så skal det være nu, hvor virksomhederne skriger efter arbejdskraft, mener Katia K. Østergaard, direktør i Dansk Erhverv.

»Det er blandt indvandrerkvinderne, vi ser det største potentiale for at skaffe ekstra arbejdskraft inden for landets grænser. Der er ved at være tømt ud alle vegne, men vi mangler indvandrerkvinderne. Vi har masser af servicevirksomheder, som siger at folk ikke behøver at tale perfekt dansk, bare de har lyst til at arbejde. Så det er nu at kvinderne skal ud,« siger Katia K. Østergaard.

Hun mener, at kommunerne skal blive bedre til at sørge for, at indvandrerkvinderne rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet, så de får den nødvendige hjælp til at søge job. Ligesom der skal skrues op for jobindsatsen målrettet indvandrerkvinder.

»Vi er nødt til at gøre noget helt specielt for de her kvinder for at overbevise dem om, at der rent faktisk er behov for dem på arbejdsmarkedet. Mange kommer fra en kultur, hvor det er status, at kvinden ikke arbejder, og vi hører fra virksomhederne, at det ofte er manden i hjemmet, der er barrieren for, at kvinden kommer ud i job,« siger Katia K. Østergaard.

Værktøjer skal bruges
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er enig i, at erhvervsfrekvensen for indvandrerkvinderne skal op.

I dag og i morgen sætte hun fokus på kvindernes integration, når der holdes Integrationsdøgn 2007 på Sørup Herregaard. Formålet er at udveksle ideer og vise praktiske veje til, hvordan de nydanske kvinder bedre kan blive integreret.

»Jeg mener ikke, at vi mangler nye værktøjer til at integrere kvinderne, men det gælder om at bruge alle dem vi har i praksis. Efterhånden er der gennemført flere og flere succesfulde projekter, for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og samtidig har regeringen indgået en firepartsaftale med arbejdsmarkedets parter,« siger Rikke Hvilshøj.

Aftalen indebærer blandt andet, at der laves såkaldte jobpakker med målrettet opkvalificering til bestemte job og flere mentorordninger ude på virksomhederne. Der ud over har regeringen i 2007 afsat knap 22 millioner kroner til syv nye kvindeprojekter.