Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det var angiveligt Apple-antenneeksperten Ruben Caballero, der fortalte Jobs, at han frygtede at antennen ville svigte, skriver nyhedsbureauet med henvisning til en kilde i Apple, som ønsker at være anonym.
Læs også: Apple reagerer på knas med iPhone 4
Apple har siden lanceringen af den ultrahypede iPhone 4 fået drøje hug for, at telefonen langsomt mister signalet, hvis man holder den på en måde, så man dækker nederste venstre hjørne af den med ens hånd.
Telefonen var ellers en salgsmæssig succes, idet der blev langet 1,7 millioner styk over bordet i løbet af de tre første dage. Analytikere spår, at det vil være alt for omkostningsfuldt for Apple at erkende en designfejl og trække telefonen tilbage.
Fredag aften dansk tid har Apple indkaldt til pressemøde. Der forventes Apple at rede trådene ud i det, der efterhånden er blevet en langvarig stillingskrig mellem selskabet og kritikerne.