Apples beslutning om med øjeblikkelig virkning at skrue priserne på MacBook-computere og iPad-tablets op med omkring 20 procent på grund af de eksploderende priser på hukommelseschip skaber kraftige bølger på aktiemarkedet.

Apples egen aktiekurs faldt natten til fredag med hele 6,1 procent og gjorde dermed på kort tid virksomheden 250 milliarder dollar (1,65 billioner kroner) mindre værd. Fredag morgen er der store fald på de asiatiske børser. Apples prisstigninger udstiller nemlig bagsiden af den eksploderende efterspørgsel efter hukommelseschip, som har gjort det markant dyrere at fremstille elektronik.