Apples store opdatering af både sin iOS-mobilsoftware og sin MacOS-computersoftware, som begge er på vej ud til alle iPhones, iPads og Mac-PCer, vil sætte en stopper for, at annoncører kan følge med i, hvad folk laver på nettet.

Det er dermed anden gang på to år, at internetannoncører får en uventet mavepuster, og nu er de for alvor sure over den amerikanske IT-gigants adfærd, skriver det britiske dagblad The Guardian.

»Intelligent forhindring af sporing«

iOS 11 blev tirsdag i denne uge gjort tilgængelig, så alle med en iPhone-telefon eller en iPad-tavlecomputer kan opdatere styresystemet til nyeste udgave, der som altid forbedrer sikkerheden og ydelsen. Men den rummer også en opdatering af Apples internetbrowser, Safari, som er standard på alt Apple-udstyr. Den nye funktion kalder Apple for »intelligent forhindring af sporing«, og den spærrer for, at visse netsteder kan følge med i, hvad Apple-brugerne laver på nettet - hvilke sider de besøger, hvilke søgninger de foretager m.m. Kort sagt blokerer den for den slags irriterende annoncer, som følger én, uanset hvad man laver på nettet.

Og her slutter mareridtet så ikke for annoncørerne. For 25. september kommer opdateringen til MacOS-styresystemet, kaldet High Sierra. Også her bliver Safari gjort mere skudsikker, og eftersom 14,88 procent af alle internetbrugere i verden ifølge analysefirmaet StatCounter ser internetsider gennem Safari, vil spærringen få følger. I Danmark er Safaris andel helt oppe på 24,65 procent af alle internetbesøg.

Seks større reklamefirmaer er blevet så rasende, at de har sendt et åbent brev til Apple med »dyb bekymring« over spærringen og en opfordring til, at Apple genovervejer situationen.

Skjulte småkager sladrer

Hver eneste gang man går på Internet, sætter man masser af spor. Allerede ens IP-adresse - computerens eller mobiltelefonens unikke »CPR-nummer« på nettet - giver viden fra sig, hvor man når frem, men også når man bruger søgemaskiner eller besøger netsteder, fortæller internetbrowseren ting og sager videre. Brugen af såkaldte cookier - små tekstfiler, som lægges på computeren/telefonen for at kunne bevare oplysninger om f.eks. ens foretrukne sprog eller ved køb på nettet, hvor man ofte skal gennem mange trin, før man kan betale - bidrager til, at man kan spores.

Særligt udbredt er brugen af de såkaldte tredjepartscookier. Når man besøger et netsted, kan der ligge en annonce fra et andet firma end det, der ejer hjemmesiden. Annoncen suger oplysninger om den nye besøgende til sig og sender dem retur til annoncøren, som så kan danne sig et billede af, hvem man er, med henblik på at kunne vise mere relevante annoncer fremover i håbet om, at man vælger at klikke på annoncen og - ultimativt - købe varen.

Flere og flere slår dog cookier fra (evt. ved at benytte to internetbrowsere: en, når man er nødt til at bruge cookier, f.eks. til at logge på sin e-mail eller ved nethandel, og en anden med cookier slået fra til alt det øvrige). Mange installerer også gratis annonceblokeringsværktøjer, som ganske enkelt blokerer for, at annoncen overhovedet når at blive vist. Og mange internetbrowsere giver mulighed for automatisk at sende en »Spor mig ikke«-anmodning til alle de netsider, som man besøger. Det er så op til netsidens etik rent faktisk at undlade at spore den besøgende.

Apple: Nu er det nok

Facebook og Google er skoleeksemplerne på virksomheder, som lever af den viden, som de indsamler om brugerne. Begge indsamler oplysninger i næsten uhyggeligt omfang og sælger dem videre. Apple har derimod altid holdt sig til udelukkende at samle data sammen om sine brugere, som skal bruges til at forbedre Apples software og hardware. Som verdens mest værdifulde selskab og med en Joakim von And-stor pengetank har Apple da heller ikke brug for ekstraindtægterne ved at sælge de ofte personlige data videre til andre.

Den nye Safari-funktion udnytter maskinlæring. Den blokerer nemlig også for cookier, som faktisk er fra førsteparten, altså ligger direkte på den netside, som man besøger. Hvis alle disse automatisk blev blokeret, ville mange funktioner ikke virke, men ifølge Apple kan Safari skelne mellem cookier, som den besøgende faktisk har brug for, og dem, som annoncørerne har anbragt. De sidste vil blive blokeret efter en dag og automatisk slettet fra telefonen eller computeren efter en måned. Dermed begrænses annoncørernes mulighed for at følge med i de besøgendes internetbrug drastisk.

»Annoncesporingsteknologien er blevet så indtrængende, at det er muligt for annoncesporingsvirksomheder at genskabe størstedelen af en persons internethistorik. Disse oplysninger samles sammen uden tilladelse og bruges til at lægge nye annoncer ind, og det er på den måde, at annoncer følger efter folk rundt på nettet,« forklarer Apple.

Kun nyere udstyr kan opdateres

I 2015 gjorde en iOS-opdatering det for første gang muligt automatisk at spærre for annoncer, når man surfede på nettet på iPhones og iPads.

Den nye iOS 11-opdatering vil kunne installeres på alt Apple-udstyr efter iPhone 5, iPhone 5C og iPad 4. Ingen af disse - og tidligere modeller - kan opdateres.