Apple rykker iPad-produktion til Vietnam

Nedlukninger efter ny coronabølge har skubbet på for at få produktionen af Apple-produkter fordelt på flere lande.

En meget stor del af iPad-produktionen – og af produktionen af Apples øvrige produkter – foregår i Kina. Nu bliver lidt mere rykket til Vietnam. Glenn Chapman/AFP/Ritzau Scanpix

Apple rykker nu en del af sin iPad-produktion væk fra Kina og til Vietnam.

Det sker oven på den seneste tids mange nedlukninger i Kina som følge af en ny bølge af coronatilfælde, skriver den britiske finansavis Financial Times.