Apple-regnskab overrasker positivt

I fjerde kvartal havde Apple en indtægt på over 11 milliarder dollars. Det er bedre end ventet, og skyldes blandt andet et stærkt salg af iPhones.

Læs mere
Fold sammen

Det har været et særdeles godt kvartal for teknologigiganten Apple, hvis man kigger i koncernens regnskab.

Virksomheden har tirsdag aften offentliggjort tallene for fjerde kvartal - og igen overrasker Apple positivt. Det skriver flere internationale medier.

Koncernen har haft en indtægt på 11,12 milliarder dollars svarende til over 75 milliarder danske kroner. Det er mere end forventet, og samtidig markant over virksomhedens samlede indtægter for samme kvartal sidste år, der lå på 8,47 milliarder dollars svarende til over 57 milliarder danske kroner.

Koncernens overraskende resultat skyldes især, at Apple har solgt over 48 millioner iPhones i kvartalet.

I september måned lancerede Apple sin nyeste iPhone i rækken, iPhone 6, som har taget en del at læsset. Den nyeste model har således øget antallet af solgte smartphones med 22 procent for fjerde kvartal.