Apple køber Twitter-analysefirma

iPhone-producenten bruger en milliard kroner på at få større indblik i den sociale medieverden gennem det komplette Twitter-arkiv.

Apple har købt Twitter-analysefirmaet Topsy for at komme tættere på de sociale medier. Arkivfoto: Mario Anzuoni, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIO ANZUONI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Apple har købt selskabet Topsy, som analyserer alle beskeder lagt på det sociale netværk Twitter, for 200 millioner dollars - omkring en milliard kroner.

Købet antyder, at iPhone- og iPad-producenten Apple ønsker at udvide sin indflydelse på de sociale medier, hvor Apple står svagt. Topchef Tom Cook måtte i september 2012 lukker den sociale musiktjeneste Ping.

Apple kan bruge Topsy til at forbedre sin iAds-annoncetjeneste, der ikke går for godt, og til at skaffe sig bedre viden til at konkurrere med Google og Microsoft på smartphone- og tavle-PC-markederne. Topsy-opkøbet kan også bruges til at forbedre Apples talegenkendelsessystem Siri.

Komplet Twitter-arkiv

Topsy, som er stiftet i 2007, har skabt et komplet, søgbart arkiv på 450 milliarder Twitter-beskeder, såkaldte »tweets« (på dansk: pip), som er sendt, siden Twitter begyndte. Siden har Topsy udviklet analyseværktøjer, som virksomheder kan købe sig adgang til. Topsy indekserer også andre sociale netværk som Facebook og Google .

Topsy er grundlagt af Duncan Greatwood og har rejse 35 millioner dollars blandt investorer.

I slutningen af november købte Apple det israelske teknologiselskab PrimeSense for 350 millioner dollars. PrimeSense udvikler 3D-chips.