Apple køber sig ind i karaokemusik

Apple har købt rettighederne til at distribuere en ny TV-serie baseret på det populære indslag »Carpool Karaoke«.

Carpool Karaoke er en del af James Cordens Late Late Show på CBS, og indslaget er populært. Den seneste episode, hvor Michelle Obama synger med, er blevet set mere end 32 millioner gange på under en uge. I alt er episoden set mere end 800 millioner gange på YouTube. Fold sammen
Læs mere

Snart kan du høre kendte synge karaoke i Apples musiktjeneste Apple Music. Apple har købt rettighederne til at distribuere en TV-serie baseret på det populære program Carpool Karaoke, hvor komikeren og TV-værten James Corden kører rundt i en bil med kendte og synger karaoke.

Det skriver Quartz.

Carpool Karaoke er en del af James Cordens Late Late Show på CBS, og indslaget er populært. Den seneste episode, hvor Michelle Obama synger med, er blevet set mere end 32 millioner gange på under en uge. I alt er episoden set mere end 800 millioner gange på YouTube.

Apple har foreløbigt bestilt 16 episoder af Carpool Karaoke, der dog sansyligvis ikke får James Corden bag rettet.

Det er ikke første gang, at Apple køber rettigheder til at lave egenproduceret indhold. Eksempelvis er selskabet er også i gang med at lave en original serie om den kendte amerikanske rapper Dr. Dre. Apple håber at kunne bruge det det originale indhold til at differentiere sig fra konkurrenter som Spotify i den hårde kamp om kunderne.