Apple fremviser den næste iPhone 12. september

Apple præsenterer sin nye iPhone 8 på et pressemøde 12. september. Det skriver mediet CNBC.

Det forventes ifølge mediet, at tech-giganten vil præsentere flere nye produkter udover iPhone 8 blandt andet en opdateret udgave af selskabets iPhone 7, samt et nyt Apple TV og en ny udgave af Apple Watch.

Apple er ikke vendt tilbage på mediets henvendelser om en kommentar.

/ritzau/FINANS