Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det har været næsten lige så sikkert som amen i kirken i næsten 10 år: I september præsenterer Apple den nye iPhone-model ved en stort anlagt pressekonference i Californien, mens de mest de mest loyale Apple-fans, journalister og analytikere følger spændt med fra alle steder i verden.
Men i år kan blive anderledes, skriver Financial Times. Ifølge avisen forbereder Wall Street sig i disse dage på, at den kommende iPhone-model fra Apple kan komme til at udkomme senere end ventet, da Apple skulle være stødt på flaskehalse i produktionskæden.
Holder rygterne vand, kan det efterlade Apple i en sårbar situation i forhold til øget konkurrence fra hovedkonkurrenten Samsung.
Derfor vil investorer og analytikere benytte tirsdagens kvartalsrapport fra Apple til at være særligt opmærksomme på enhver antydning, der kan indikere, hvornår den nye iPhone kommer på markedet. Samtidig vil kvartalstallene sandsynligvis også bekræfte, at Samsungs overskud overgik Apples i tredje kvartal.
Apples CEO, Tim Cook, sagde for tre måneder siden, at rygterne om den kommende iPhone, der markerer tiårsjubilæet for Apple-telefonen, var skyld i, at Apple ikke formåede at leve op til analytikernes salgsforventninger. Det problem kan blive forstærket, hvis Apple, som flere analytikere forventer, først formår at få den næste iPhone på markedet i løbet af julehandlen og i begrænset antal.
I mellemtiden har Samsung annonceret en pressekonference den 23. august, hvor selskabet forventes at lancere en ny version af sine Note smartphones.
Note-telefonerne med de store skærme skal ryste historierne om tilbagekaldelsen af sidste års Note 7 af sig, men den nye telefon kan vise sig som et alternativ for kunder, der ikke vil vente på den næste iPhone.