Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den første smarte termostat, som kan styres med en iPhone-telefon, er nu på hylderne i Apples nordamerikanske butikker.
Ecobee3 har hidtil udelukkende været solgt over nettet men kan nu købes i Apple-butikker i USA og Canada for 250 dollars. Den er den første termostat, som fungerer sammen med Apples softwareplatform HomeKit, skriver IT-netnyhedsstedet The Verge. De første produkter, som virker sammen med HomeKit, blev fremvist ved en Apple-præsentation i juni.
I juni var der færre end 20 produkter, som kunne bruge HomeKit.
Giganter vil ind i folks stuer
Ecobee3-termostaten er i stand til at afgøre, om der er nogen hjemme, og justerer selv varme og kulde ud fra det, så husejerne sparer penge. Den kan styres fra en iPhone-telefon eller en iPad-tavle-PC fra Apple, ligesom man kan give den talte kommandoer gennem Apples digitale assistent Siri.
Ecobee3 svarer til de smarte termostater, som Google fik i sortimentet, da internetgiganten købte i januar 2014 for 3,2 milliarder dollars eller 17,4 milliarder kroner. Apple har også solgt Nest-termostater fra sit netsted.
Alle teknologigiganterne vil rigtigt gerne ind i folks hjem, for det vil give dem ekstra oplysninger om vores vaner og adfærd, så alle deres øvrige tjenester kan tilpasses og gøres endnu mere personlige.
For 79 dollars ekstra kan man købe to Ecobee3-følere, som holder øje med temperaturen og eventuel tilstedeværelse af mennesker i de andre rum i huset.