Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det har den franske konkurrencestyrelse afgjort. Apple, som er amerikansk, har indgået eksklusivaftale med France Telecoms mobilselskab, Orange, som hidtil har været den eneste forhandler af iPhone-telefonen i Frankrig.
Men konkurrencestyrelsens afgørelse betyder, at den aftale skal ophøre.
Det er Oranges konkurrent, Bouygues Telecom - Frankrigs tredjestørste mobilselskab -, der har rejst sagen ved i september at indsende en klage.
Apple har overalt i verden indgået eneaftaler for på den måde at gøre telefonen mere eksklusiv og samtidig sikre sig en del af de penge, som kunderne taler for og bruger data for.
I Skandinavien har Telia således hidtil haft eneret til at sælge den nyeste iPhone-model (af to). I Danmark må man kun binde privatkunder i op til seks måneder, så fra 11. januar vil iPhone-kunderne frit kunne vælge et andet teleselskab. Telia forsøger dog med gode tilbud at beholde sine mange iPhone-kunder.