App udfordrer et stædigt taximarked

Ny teknologi kan skabe et mere dynamisk og prisrigtigt taximarked, men forhindres af reguleringer og taxifirmaer.

En amerikansk app til brug ved hidkaldelse af taxier har skabt røre i taxibranchen i Europa, hvor chaufførerne er utilfredse med, at det nye system fra virksomheden Uber ikke benytter licenserede chauffører. Billedet er fra taxiholdepladsen ved Københavns Lufthavn. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Digital teknologi har rykket mange brancher op med rode, fra musik over detailhandel til finans, og nu synes turen at være kommet til et af de synligste og mest regulerede markeder, taxikørsel. Men det sker ikke uden sværdslag.

Den globale bannerfører er San Francisco-baserede Uber, værdisat til 18,2 milliarder dollar og med Google som samarbejdspartner og storinvestor. Taxien hidkaldes med et simpelt tryk på Ubers app, der ved hjælp af internet og GPS finder den nærmeste vogn. Betaling foregår automatisk via appen, og kunden kan forlade taxien uden at skulle tænke på kvittering eller drikkepenge. Produktet, inklusive den navngivne chauffør, bedømmes efterfølgende af kunden og systemet.

Forretningsmodellen giver kunden mulig- hed for at skræddersy sit produkt ud fra tre parametre: Pris, kvalitet og hastighed. Uber har desuden introduceret surge pricing, det vil sige, at priserne stiger ved meget stor efterspørgsel, som nytårsaften.

Prisfølsomt og superreguleret

Men denne tilgang til markedet bekommer ikke den etablerede taxibranche vel, og Uber er stødt på modstand i mange lande, ikke mindst i Europa, hvor taxichauffører i juni holdt en koordineret protestaktion.

Den første anke mod Uber er, at servicen ikke gør brug af licenserede chauffører. Alle kan søge om at blive chauffør hos Uber, der har sin egen udvælgelsesproces. Men det er ikke nok at fjerne den forhindring, er erfaringen hos det danske firma Drivr, der tilbyder en service a la Uber, men i samarbejde med taxifirmaer.

Markedet er privat bestilling, som ifølge brancheforeningen Dansk Taxi Råd beløber sig til cirka en milliard kroner, en femtedel af det totale taximarked med virksomheds-aftaler og offentlig transport.

»Det er et superreguleret marked, og jeg forstår ikke hvorfor. Forbrugere er ekstremt prisfølsomme, når det kommer til transport. København har cirka 2.200 taxibevilling-er, men kun halvdelen af dem er på farten nytårsaften, fordi de ikke gider alt det bøvl til samme pris som enhver anden dag. Her burde prisen kunne sættes højere, fordi mange mennesker vil være villige til at betale lidt mere. Det samme kunne også gælde for lørdag aften, regnvejr eller efter en fodboldkamp,« forklarer Søren Halskov Nissen, en af Drivrs grundlæggere.

Algoritmer styrer prisen

Med Drivrs model foregår prissætningen automatisk via algoritmer, der tager højde for den aktuelle udvikling i udbud, antal biler til rådighed og efterspørgsel, bestillinger.

Systemet opererer med forskellige pris-intervaller. For eksempel kan kunden i tilfælde af stor efterspørgsel blive spurgt, om han er villig til at betale 50 kroner ekstra i drikkepenge, eller om han vil vente, indtil priser igen falder, med automatisk besked.

»I systemet er der indbygget loft over priserne, så forbrugerne bliver beskyttet. Det skal være transparent for kunden,« forklarer Søren Halskov Nissen.

Hos Dansk Taxi Råd er man åben over for prisdifferentiering, men det skal ske inden for de nuværende rammer, hvor hver enkelt kommune fastsætter udbud og priser.

»Hvis et taxiselskab ønsker en anden takststrategi, skal det være muligt at forelægge den for den pågældende kommune. Det er det naturligste, fordi de også udsteder taxitilladelser,« siger direktør Trine Wollenberg.

Politianmeldelse venter

Hos Forbrugerrådet så man gerne en liberalisering af markedet.

»Den massive regulering er svær at forklare rationelt. Der er for lidt konkurrence på det danske taximarked, og vi ønsker en mere fleksibel og differentieret prisstruktur. Systemet er for stift. Det hedder sig jo, at det styres kommunalt, men i virkeligheden sidder de eksisterende taxivognmænd på meget af det. Derfor sker der ikke noget,« siger vicedirektør Vagn Jelsøe.

I juni fremlagde regeringen som en del af vækstpakken et forslag til liberalisering af taxiloven, som blev kritisk modtaget af Dansk Taxi Råd.

»Taxibranchen er stor modstander af liberalisering,« lyder det fra den socialdemokratiske ordfører Rasmus Prehn.

»Det, vi præsenterede i juni, var light-udgaven; slet ikke så vidtgående som i for eksempel Sverige og Holland. Men som det fungerer i dag, er taximarkedet ikke tilfredsstillende. Jeg er åben for en ny slags prisdannelse ved hjælp af ny teknologi, hvor der tages hensyn til udbud og efterspørgsel. I Aalborg, hvor jeg bor, kan man ikke altid få en vogn. Vi har et kæmpeproblem med pirattaxier drevet af kriminelle bander. De kører rundt og tilbyder ture for et par hundrede kroner, og pludselig bliver kunden afkrævet meget mere. Det er en grotesk situation.«

Hos Dansk Taxi Råd er man dog ikke enig i Rasmus Prehns analyse.

»Jeg tror ikke, problemerne med pirattaxier i Aalborg skyldes manglende udbud af taxier, men snarere det faktum, at det er muligt for folk at køre sort og udøve kriminalitet.« siger Trine Wollenberg.

Imens fortsætter Drivr sine bestræbelser.

»Vi kommer med noget nyt i efteråret. Jeg er sikker på, at det fører til en politianmeldelse,« siger Søren Halskov Nissen.