AP Pension køber svensk pensionsgigants danske forretning

Pensionsselskabet AP Pension, der er Danmarks fjerdestørste kommercielle pensionsselskab, har købt Skandias svenske aktiviteter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske pensionsselskab AP Pension køber den svenske pensionsgigant Skandias danske aktiviteter, og dermed vokser antallet af kunder hos det danske selskab med 93.000.

Det skriver Dagbladet Børsen mandag aften.

- Det er to selskaber, der supplerer og komplimenterer hinanden rigtig godt. Vores tanke er, at kunderne i Skandia skal over på AP's pensionspalette, og så har Skandia nogle stærke produkter, som vi har i sinde at videreføre, siger Bo Normann Rasmussen, der er administrerende direktør hos AP Pension, til avisen.

Af juridiske årsager kan direktøren ikke oplyse købsprisen på Skandias danske forretning, men ifølge Børsens oplysninger ligger den i omegnen af 1 mia. kr. Han fortæller, at der allerede vil være synergier at hente fra opkøbet i januar 2019.

Skandia oplyser over for avisen, at frasalget af de danske aktiviteter er en del af en strategisk beslutning om udelukkende at fokusere på det svenske marked.

Det vides endnu ikke, hvilke konsekvenser opkøbet får for medarbejderstaben. Af en pressemeddelelse fra de to selskaber fremgår det desuden, at handlen skal godkendes af de relevante myndigheder, og en endelig afklaring ventes i slutningen af i år.