____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Inden længe ruller milliarderne ind i det kriseramte danske landbrug. Det er pensionsselskabet AP Pension, der ser en god investeringsmulighed i landbrugsjord og i første omgang skyder 300 millioner kroner i projektet, men med mulighed for op til 600 millioner kroner, hvis investeringerne forløber efter planen.

Der kan dog hurtigt blive tale om en milliardinvestering, lyder det fra AP Pensions direktør:

»Ja, det er vi overbevist om. Hvis vi kan se, at det her virker, er vi hurtigt klar med 600 friske millioner kroner eller mere oveni de første 600 millioner,« siger Søren Dal Thomsen, administrerende direktør i AP Pension.

Selskabet, der forvalter 90 milliarder kroner, forudser et pænt afkast på investeringen. Således forventer AP Pension et løbende årligt afkast efter omkostninger på 4,75 procent før skat på landbrugsjorden og et årligt afkast på 6,5 procent på landbrugsbygningerne, hvortil skal lægges en forventet årlig værdistigning på to procent på landbrugsjorden. Samlet giver det et forventet årligt afkast på omkring seks procent, hvilket er særdeles attraktivt i forhold til tidens lave obligationsrenter – lige som AP Pension på denne måde får spredt risikoen i sine investeringer.

Jordpriserne er efter en årelang himmelflugt dykket til et ifølge AP Pension mere passende niveau på 100.000-150.000 kroner pr. hektar, og derfor er det rette tid at slå til.

»Vi tror, at konjunkturerne fremover kommer til at blive bedre og bedre for landbruget. Det er klart, at hvis kornpriserne falder herfra, kommer priserne på landsbrugsjord jo også til at falde, men det er vores gæt, at det ikke kommer til at ske,« siger Søren Dal Thomsen.

Alliance med eksperter

Investeringsmodellen er strikket sammen på den måde, at AP Pension opretter en fond, Dansk Farmland K/S, som indkøber daglig ledelse fra Dansk Farm Management (DFM), der består af en række medarbejdere med bred landbrugserfaring.

DFM identificerer egnede landbrug og egnede landmænd – målet er bedrifter, der investeringsmæssigt ligger blandt de 25 procent bedste – med hvem fonden indgår en forpagterkontrakt på ti år. Efter udløb kan landmanden købe jorden fri til fondens købspris plus 80 procent af værdistigningen.

»Vi skal ikke nødvendigvis eje det til tid og evighed. Om ti år kan det være landmandens igen, hvis han vil. Ellers kan vi forny kontrakten,« siger Peter Olsson, ejendoms-investeringschef i AP Pension.

Ifølge Torben Andersen fra DFM, der i samarbejde med lokale landbrugsforeninger landet over skal finde egnede bedrifter og landmænd, er investeringsmodellen og pengene stærkt tiltrængte i landbruget, hvor generationsskiftene er blevet besværliggjort af finanskrisen.

»Det her vil betyde, at i et landbrug, der virkelig tørster efter kapital, og hvor bankkrisen har lukket for deres kapitaltilgang specielt for unge landmænd, kommer der nu en ny spiller på markedet, som har kapital og tilfører ny kapital. Det vil være med til at sikre dynamikken i landbruget, for det giver de unge mennesker en chance for at komme til fadet,« siger han.

Konkurrenter lurer i kulissen

Direktør Torben Andersen og DFM har haft møder med pensionskasser om muligheden for at investere i landbruget. Blandt dem er ATP, der i øjeblikket holder på pengene, men er klar til at åbne for den gigantiske pengetank, hvis modellen bliver en succes.

»Hvis det viser sig, at vi kan få et relevant risikojusteret afkast, og investeringer i landbrug ser fornuftige ud, vil vi godt igen kigge nærmere på sagen,« siger underdirektør Ulrik Dan Weuder fra ATP.

Både PFA Pension og PKA er også klar i kulissen til at følge efter frontløberen AP Pension. Også de vil dog gerne se modellen vise sit værd først.

»Inden vi tager stilling til eventuelle investeringer i landbrug, vil vi godt teste de nye investeringmodeller, hvor landmænd står for driften, og pensionssektoren kommer med kapitalen. Har man et positivt udgangspunkt, er det en helt ny måde at drive dansk landbrug. Og det kan sagtens være, at det er sådan, det skal være fremover, men vi ved det ikke,« siger Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA, mens PKA vil se tiden an.

»Vi kigger ikke lige i øjeblikket på investeringer i landbrugsjord- og bygninger. Det kan godt være, at AP Pension har en fornuftig forretningsmodel, og vi følger den med interesse. Når de kommer længere med modellen, kan det godt være, at vi kigger på den. Men investeringer i landbrugsjord står ikke på PKAs prioriteringsliste for tiden,« siger koncernchef Peter Damgaard Jensen.

Hos Sampension oplyser investerings-direktør Henrik Olejasz Larsen, at aktivklassen landbrugsjord i teorien er interessant for dem, men at de pt. vurderer, at landbrugsjord som investering ikke kan nå et tilstrækkeligt stort omfang til, at det giver mening at sætte de fornødne ressourcer af til at sætte sig ind i investeringen.

Ifølge skøn i pensionsbranchen er der et marked for pensionsinvesteringer i landbrug på mellem to og fire milliarder kroner. Det vil kunne finansiere kapitalbehovet i omkring 100 større landbrug, der ikke kan skaffe bankkapital, på 20-40 millioner kroner pr. styk.

AP Pension har da også arbejdet på denne løsning i flere år, oplyses det:

»Vi har brugt mange kalorier. Både på at finde holdet, men også på at finde modellen. Det her er vel den fjerde eller femte konstruktion, vi har brugt tid på at kigge på, men de andre har ikke kunnet bestå. Derfor er denne model også i høj grad skræddersyet i samarbejde med os.«

AP Pension har ligeledes kigget efter muligheder i Østeuropa. hvor landbrugsjorden er meget billigere, men det har ikke været muligt at finde egnede folk til at drive jorden.