Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sikkerhedsafdelingen af verdens største producent af datalagringsplads er blevet hacket, og hackerne har oven i købet anvendt en meget udbredt teknologi, der er lavet for at standse computerindbrud.
Hændelsen er en pinlig affære for EMC, og den er samtidig en trussel mod computersystemer, der gemmer på stærkt følsomme data.
Det vides endnu ikke, hvad hackernes mål var, eller hvor angrebet kom fra. EMC har meddelt den amerikanske børs, at sikkerhedsafdelingen, RSA, har oplevet et avanceret computerangreb. Ordvalget svarer til det, der anvendes ved industrispionage, angreb på nationalstater eller cyberkriminalitet på højt plan, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).
RSAs kunder indbefatter militæret, det offentlige, banker og medicinalselskaber.
RSA står bag SecurID, en slags kodegenerator, der finder på en ny talkode hvert minut. Ud over sit sædvanlige adgangsord og kodeord skal man altså bruge den øjeblikkelige kode. Hvis kriminelle kan regne ud, hvordan disse koder bliver til, er hele systemet i fare. Da vil de kriminelle nemlig uset kunne koble sig på systemerne og stjæle oplysninger.