Opdateret

Antallet af ledige stillinger fortsætter i vejret

Kraftig stigning i ubesatte stillinger fortsætter. Der er nu 69 procent flere end før coronakrisen. Det er et ønskescenarie for danske lønmodtagere, som står voldsomt stærkt ved de kommende lønforhandlinger, siger cheføkonom. Samtidig er antallet af kontanthjælpsmodtagere det laveste nogensinde.

Problemerne med at skaffe arbejdskraft til de ledige stillinger bliver større og større. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Antallet af ledige stillinger, som ikke besættes, fortsætter med at skyde i vejret.

Der er nu 69 procent flere ledige stillinger i den private sektor, end før coronakrisen satte ind, viser nye tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag morgen.