Ansøgningerne er væltet ind: 300 gode ideer kæmper om at få et boost

Flere hundrede håbefulde start-ups har tilmeldt sig Berlingske Business' nye iværksætterkonkurrence, Business Boost. Nu sætter vores ekspertpanel jagten ind på at finde de bedste idéer.

Læs mere
Fold sammen

Danskerne er fulde af gode idéer. Det har vi på Berlingske Business netop fået bekræftet.

I løbet af de seneste uger har vi eftersøgt landets mest idérige, modige og motiverede iværksættere.

Mere end 300 danske start-ups har tilmeldt sig Business Boost - Berlingske Business' nye iværksætterkonkurrence. Konkurrencen er den første af sin slags og vil være et årligt initiativ, der skal hjælpe iværksættere i Danmark til bedre muligheder og større succes. Vi skriver nemlig ikke kun om de gode iværksætterhistorier, vi er med til at skabe dem.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Først og fremmest vil vi gerne sige tak for ansøgningerne. Vi er overvældede over de mange fremragende forslag. Feltet har en enorm spændvidde, og vi har modtaget alt fra innovative løsninger på hverdagsproblemer til banebrydende opfindelser og forretningsidéer.

Konkurrencen spidser til

I de kommende uger er det os på Berlingske Business, der sammen med vores samarbejdspartnere og dommerpanel trækker i arbejdstøjet. Feltet skal snævres ind - og 300 skal blive til 30, der går videre til konkurrencens næste etape: Elevator Pitchet.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

D. 24 oktober inviterer vi nemlig de udvalgte start-ups til at pitche deres idé.

Kan de sælge idéen lynhurtigt og overbevisende? Vi giver dem chancen, når de træder indenfor i elevatoren hos Berlingske Business og har ét skud – og under et minut - til at skaffe sig en plads i finalen, hvor de skarpeste 15 slås om vindertitlen.

I den afgørende runde står vores dommerpanel for den endelige udvælgelse. Panelet er sammensat af nogle af Danmarks stærkeste og mest succesrige iværksættere: Martin Thorborg, Mette Lykke, Louise Ertman Baunsgaard, Christian Stadil og Rasmus Schmiegelow. De skal sammen vælge de ti start-ups, der løber af sted med titlen som vinderne af årets Business Boost.

Fold sammen
Læs mere

Og med titlen følger naturligvis præmieren: Et solidt Boost i form af massiv rådgivning fra nogle af Danmarks førende eksperter.

Vi er nemlig gået sammen med en bred vifte af rådgivere og iværksætterspecialister, som vil hjælpe vinderne med at gøre idéen til en succes. Blandt andet i form af hjælp fra advokater, finansieringseksperter, coaches og fra fremtrædende aktører i det danske iværksættermiljø.

Vinderne bliver offentliggjort d. 6 november.

Laes mere