Ansat ville rydde op efter Ljungman

Tidligere direktør i Mikael Ljungmans firma fortalte fra vidneskranken i Østre Landsret, at han gjorde et ihærdigt forsøg på at få firmaet på ret kurs. Han fortæller, han mødte modstand fra Ljungman.

Mikael Ljungman. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da den tidligere direktør i Mikael Ljungmans firma Xiop, Magnus Söderlund, fratog Ljungman adgang til firmaets konto, blev Ljungman stiktosset.

Söderlund havde sat penge til skatteopkrævning ind på kontoen. Dem fjernede Mikael Ljungman dagen efter. Derfor fjernede direktøren sin ejers adgang til kontoen. Eksemplet var et af flere, hvor Magnus Söderlund begyndte at tvivle på økonomihåndteringen i Xiop, hvor han var blevet sat ind som direktør i efteråret 2008.

Der manglede penge, og Söderlund fortalte tirsdag i Østre Landsret, at han begyndte at gå økonomien igennem og sætte spørgsmålstegn ved Mikael Ljungman.Blandt andet kom det bag på Magnus Söderlund, at Xiop havde aktiviteter i Moldavien. Det fik ham til at føre mailkorrespondancer med Mikael Ljungman for at få klarlagt økonomien. Mikael Ljungman blev ved med at henvise til en børsnotering af hans amerikanske selskab Mediapower, der kunne tilføre kapital og rette op på Xiop.



Magnus Söderlund godtog langt hen ad vejen den mulighed, men han følte også, han mødte modstand fra Ljungman, når han stillede spørgsmål.

Mikael Ljungman forklarede efterfølgende, at Magnus Söderlund havde misforstået forløbet. Blandt andet at de penge, Ljungman hævede fra kontoen, blev trukket ud, fordi firmaets revisor havde fortalt ham, at de kunne ende som et skatteproblem for ham personligt.