Anklager vil have rekordbøde til Pandora

Pandora skal have en bøde, så selskabet virkelig kan mærke det, lød det fra anklageren, da sagen om den store nedjustering i 2011 mandag forsatte i landsretten.

Foto: Søren Bidstrup

Pandora bør få en historisk stor bøde for forløbet op til den katastrofale nedjustering tilbage i 2011.

Det sagde vicestatsadvokat Hans Fogtdal, da han tirsdag fremlagde anklagemyndighedens krav i den stort opsatte sag mod smykkevirksomheden.

Han understregede, at den dom byretten kom frem til i 2014 om en bøde på to mio. kr. ikke var hård nok.

»Anklagemyndigheden mener, at der mindst skal fastsættes en bøde på fem mio. kr. Men der bør tages hensyn til selskabets betalingsevne,« sagde Fogtdal og henviste til, at Pandora tjene mere end tre mia. kr. i 2014 og er mere end 100 mia. kr. værd på børsen.

Han pegede på, at der er en helt anden tradition i udlandet for at idømme bøder i andre størrelser.

»I Danmark har vi ikke tradition for store bøder. Men det er også sjældent, at vi har gøre med en virksomhed med den betalingsevne som Pandora har. Man burde komme langt højere op i sådan en sag her. Så hvis domstolene vil bruge følelighedspricippet, så kan der gives markant højere bøde,« sagde Fogtdal.

Pandora er tiltalt for at tilbageholde børsfølsomme oplysninger. Selskabet havde lovet markedet en vækst i omsætningen på omkring 30 pct. Men Pandora måtte 2. august 2011 nedjustere kraftigt, hvilket fik aktiekursen til at falde med 65 pct.

Tidligere har smykkevirksomheden tabt i byretten, men ankede sagen til landsretten, hvor anklager og forsvar mandag fremlagde deres argumenter.

Forsvar Karsten Kristoffersen, advokat hos Bruun & Hjejle, mener, at Pandora skal frifindes. Han argumenterede for, at ledelsen først skulle oplyse, når der var sikkerhed for, at der var behov for at nedjustere. Det var der ifølge forsvareren, den 2. august 2011, da Pandora sendte meddelelsen ud.

»Pandora var først forpligtiget til at melde ud, når der forelå troværdige oplysninger,« sagde Kristoffersen.

Han sagde, at børsnoterede virksomheder skal være særdeles grundige før de sender meddelelser ud.

»Konsekvensen af at sprede usikre informationer er, at tilliden informationerne bliver mindre. Så kan man lige så godt lade være med at have en oplysningspligt,« lød det fra forsvarsadvokaten.

Flere tidligere Pandora-aktionærer har varslet sagsanlæg, fordi de føler sig ført bag lyset af Pandora-ledelsen. Og - som tidligere omtalt i Berlingske - har det belgiske konsulenthus Deminor stævnet Pandora, og flere ledende Pandora-folk er blevet varslet om, at de kan blive gjort personligt erstatningsansvarlige.

Sagen kan vise sig, at få principiel betydning. det kan komme til at spille ind på hvordan landets børsnoterede selskaber kommer til at agere i fremtiden, og samtidig kan det komme til at definere, hvor meget og hvor hurtig aktionærerne i danske børsnoterede virksomheder har krav på at få viden.

»Det var ikke bare tilliden til Pandora, men hele det danske værdipapirsystem, som blev sat på spil. Og når der sker det som skete i Pandora og senere i OW Bunker ødelægger det tilliden til det danske værdipapirmarked,« sagde Hans Fogtdal.

Nedjusteringen fik store konsekvenser. Den kostede øjeblikkeligt daværende topchef Mikkel Vendelin Olesen jobbet, og kapitalfonden Axcel, der året inden med stor succes havde børsnoterede virksomheden, fik slemme ridser i lakken.