Anklager om sexchikane er en sort skygge over Androids fader

Det er fire år siden, at Google vinkede farvel til skaberen af styresystemet Android, Andy Rubin. Men afsløringer af formodet sexchikane i Google har bragt hans navn frem igen, hvilket for nylig udløste en massiv arbejdsnedlæggelse.

Topfoto
Andy Rubin er »far« til styresystemet Android, der findes i over to milliarder mobiltelefoner, tablets, fjernsyn og smart-ure. Her ses han til en konference i Tokyo i april 2013, få måneder før han forlod teknologigiganten Google. Fold sammen
Læs mere
Foto: YOSHIKAZU TSUNO / AFP / Ritzau Scanpix

Styresystemet Android ligger i dag i over to milliarder telefoner, tablets, ure, biler og fjernsyn. Det er klodens suverænt mest populære smartphone-platform og en væsentlig del af ejeren, Googles succes. Androids far, den 55-årige Andy Rubin, burde altså være på toppen af verden.

I stedet er han lige blevet skilt, hans seneste virksomhed, Essential, er i vanskeligheder og angiveligt sat til salg, og en penibel sag om formodet sexchikane fra hans tid hos Google er kommet tilbage for at forfølge ham.

Sagen går over fire år tilbage og var angiveligt årsagen til, at Rubin i 2014 forlod Google. Den gang blev det dog ikke nævnt. Men da The New York Times i oktober fremlagde oplysninger om, at Google i al stilhed havde betalt store millionbeløb i gyldne afskedspakker til Rubin og andre ledende medarbejdere, der var gået under lignende omstændigheder, blev det for meget for flere tusinde af teknologigigantens godt 94.000 ansatte.

Fra Seattle til Singapore nedlagde de arbejdet og gik på gaden med kampråb som »Ikke okay, Google« og protestskilte, der henviste til de 90 mio. dollar, eller 588 mio. kr., som Rubin skulle have fået i afsked.

Andy Rubin selv afviser anklagerne – om at han skulle have tvunget en medarbejder til oralsex på et hotelværelse – og skrev efterfølgende på Twitter, at New York Times har fordrejet oplysninger. Anklagerne er ifølge Rubin en del af en »smædekampagne« i forbindelse med hans skilsmisse og kamp om forældremyndigheden for hans børn.

Under alle omstændigheder truer sagen med at skygge over Andy Rubins bedrifter som en af de visionære kræfter bag udbredelsen af smartphones, som vi kender dem i dag. Han er den robot-fascinerede computeringeniør, der allerede i 1990erne arbejdede med PDA-teknologi – på mange måder forgængeren for smartphones – hos blandt andet Apple.

Siden udviklede han proto-smartphonen Hiptop og solgte selskabet bag til Microsoft for et større millionbeløb, før han i 2003 satte alle sine sparepenge i at starte Android. Navnet var hans kælenavn tilbage fra Apple-tiden og skyldes hans passion for robotter.

To år senere blev Android solgt til Google og kom så som et åbent styresystem – alle må bruge det – til at spille en vigtig rolle i smartphone-boomet.

Altså var det en overraskelse, da han i 2013 først flyttede fra Googles Android-division, som han indtil da havde ledet, og dernæst forlod Google.

Siden har han startet inkubatoren Playground Global og arbejdet med smart-teknologi i selskabet Essential Products, der sidste år lancerede en smartphone med blandt andet et 360 graders kamera, men dog siden er røget ind i problemer.

Rubin er så besat af smart-teknologi, at hans privatbolig i Silicon Valleys højdedrag er spækket med gadgets, sensorer og sikkerhedskameraer. Dørklokken er en robotarm, der slår på en kæmpe gongong, og der er ingen nøgler til huset, blot en retina-scanner til at åbne for dem, der genkendes.

Over for New York Times spøgte han engang, at det var for at slippe for at rode med nøgler fra ekskærester; nu slettede han bare deres retina-profiler i databasen. Man må formode, at The New York Times-journalister heller ikke længere er velkomne.