Anklager om kursfusk rammer topfolk i Realkredit Danmark

Seks medarbejdere i Danske Bank-koncernen er sigtet af Bagmandspolitiet i en sag om kursmanipulation. Nu erfarer Børsen, at det blandt andet drejer sig om to topfolk i Realkredit Danmark og en afdelingsdirektør i Danske Markets.

Topfolk i Realkredit Danmark er sigtede i sagen om kursmanipulation i Danske Bank-koncernen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen om kursmanipulation i Danske Bank rammer nu topfolk i Realkredit Danmark.

Ifølge Børsen har Bagmandspolitiet sigtet to personer i Realkredit Danmarks seniorledelse, der i består af ni personer. Derudover er også en afdelingsdirektør i Danske Markets sigtet.

I februar kom frem, at i alt seks medarbejdere i Danske Bank-koncernen er anklaget i sagen om kursmanipulation, og ved samme lejlighed blev det kendt, at der også var tale om to ledere, der indtil videre er blevet suspenderet.

Nu erfarer Børsen altså, at de to ledere er højt placeret i Realkredit Danmark. Ifølge Danske Bank har de dog ikke været direkte involveret i kursmanipulation. Men de er sigtet, fordi de som øverste ansvarlige i deres afdelinger burde have overvåget og have kendskab til handlerne.

Den tredje sigtede, der er afdelingsdirektør hos Danske Markets, har ifølge Børsen været direkte involveret i de handler, der er genstand for anklagerne. Avisen skriver, at der er tale om en person, der i 2009 - hvor kursmanipulationen fandt sted - var vicedirektør i banken.

Det er Danske Bank selv, der efter en intern undersøgelse, har sendt sagerne videre til Bagmandspolitiet. Udover de tre ledere, er yderligere tre ansatte i koncernen sigtede.

Ifølge Bagmandspolitiet har medarbejdere i to tilfælde holdt kursen kunstigt oppe på realkreditobligationer baseret på den såkaldte CIBOR-rente, der er brugt som reference for kunders lån.

Det har angiveligt gjort det dyrere for erhvervskunder at indfri deres lån, mens Danske Bank og Realkredit Danmark tilsyneladende har tjent på manøvren.

Ifølge advokat Søren Bergenser fra Bergenser Law et det bemærkelsesværdigt, at den her slags sager sætter aftryk i den øverste ledelse.

»Det peger i hvert fald i retning af, at man har nogle mangler rent ledelsesmæssigt i Danske Bank-koncernen. I en bank Danske Banks størrelse, der er så gennemreguleret, skal de her ting være på plads,« siger han til Børsen.

Ifølge avisen ønsker hverken Danske Bank, Bagmandspolitiet eller de tre ledende medarbejdere at kommentere sagen.