Anklager kræver fængselsstraffe til alle otte tiltalte i Se & Hør-sagen

Tys-tys-kilden fra Se & Hør gav oplysninger om mindst 135 offentligt kendte personer. Anklageren kræver fængselsstraffe til alle otte tiltalte i sagen, fremgår det af anklageskriftet.

Foto: Betina Garcia. PLUS-historie. Anklagemyndigheden har rejst tiltale i Se og Hør-sagen, hvor kendte og kongeliges privatliv er blevet krænket. Qvortrup svarer på tiltalen søndag kl. 14.05. (se Ritzau historie 061644) onsdag d. 14. maj 2014 er Ken B Rasmussen blevet anholdt tidligt om morgenen og bliver afhørt hos Politiet i Albertslund ang. sagen om Se & Hør.. (Foto: Betina Garcia/Scanpix 2016)
Læs mere
Fold sammen

Ugebladet Se og Hør købte fortrolige oplysninger om mindst 135 offentligt kendte personer.

Det hævdes i et anklageskrift, som Københavns Vestegns Politi onsdag har offentliggjort.

Den såkaldte tys-tys kilde var systemoperatør og havde i den funktion adgang til de kendtes kreditkortoplysninger i PBS, som nu hedder Nets.

Fra maj 2008 og frem til begyndelsen af 2012 leverede han igen og igen fortrolige oplysninger om de mange kendte.

Se og Hør betalte ham mindst 430.000 kroner for indsatsen, hedder det i anklageskriftet.

Betalingen gjaldt oplysninger om de køb, som de mange kendte havde foretaget med deres kreditkort.

Ud over systemoperatøren er syv andre personer tiltalt i sagen. Samtlige otte bør straffes med fængsel, lyder kravet.

Desuden afkræves Aller Media A/S, som har erkendt sig skyldig i at have overtrådt straffeloven, en bøde.