Ankenævn giver fuld beskyttelse til forhenværende andelsboligejere

Når en andelsboligforening bliver nedlagt, vil beboerne bliver beskyttet af den strammeste regulering af loven. Den nye ejer får heller ikke lov at opkræve depositum. Afgørelsen fra København vil med al sandsynlighed blive anket.

Arkivfoto. Når en andelsboligforening bliver nedlagt, vil beboerne bliver beskyttet af den strammeste regulering af loven. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Medlemmerne af konkursramte andelsboligforening fik bingo på næsten alle plader, da Ankenævnet for huslejenævnene i København den 1. august tog stilling til, hvilke regler der gælder, når andelshaverne overgår til at være almindelige lejere.

Omvendt var afgørelsen stort set så dårlig, som den kunne være, for de andelsboligforeninger, hvor et flertal ønsker at sælge ejendommen, uden at være presset til. Dermed er det også tvivlsomt, hvor mange af den type handler, der vil komme.

Pernille Lind Husen fra Ejendomsforeningen Danmark oplyser, at afgørelsen blandt andet indebærer, at køberen ikke har ret at opkræve depositum og forudbetalt leje fra de nybagte lejere.

Det vil øge usikkerheden for køber og dermed givetvis sænke ejendommens værdi betragteligt.

En andelsforening, der ønsker at sælge deres ejendom, kan naturligvis aftale med køber, at denne kan opkræve depositum og forudbetalt leje, anfører Pernille Lind Husen. Men medlemmer, der er imod salget, kan vælge at stå på deres ret til ikke at indbetale en krone.

”I Ejendomsforeningen Danmark er vi uenige i, at loven skal tolkes på den måde, og det var også kun et flertal i ankenævnet, der havde den opfattelse, mens et mindretal kom med en dissens, der sagde, at det (depositum og forudbetalt leje, red.) er et sædvanligt vilkår, så udlejer har lov til at opkræve det. Vi forventer da også helt klart, at det her sagskompleks bliver anket og kommer til at gå hele vejen,” siger Pernille Lind Husen.

Afgørelsen siger også, at en gammel ejendom, der går tilbage til at være udlejningsejendom, skal tilbage under den strammeste regulering i lovgivningen. Det vil sige, at lejen ikke må være højere, end at den dækker en lav forretning af den oprindelige opførelsessum – i praksis værdien fra den offentlige vurdering i 1973 – samt udgifter til vedligehold og administration.

Ankenævnet tog ikke stilling til, om de forbedringer, andelsforeningen eller dens medlemmer har udført inde i lejlighederne, kan komme med i grundlaget for huslejeberegningen. Det er altså stadig muligt, at helt reelle værdier forsvinder ud i den blå luft, når en ejendom ophører med at være andelsejet.