Analytikere vender tomlen op: Nykredit havde ikke noget valg

De strenge krav om kapital kunne vanskeligt gå hånd i hånd med et foreningsejerskab, vurderer to eksperter om Nykredits varslede børsnotering. De kalder det begge for en rigtig beslutning.

Michael Rasmussen og Nykredit er på vej på børsen. Det er en god idé, mener analytikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Nykredit bryder med en mere 160 år gammel ejermodel, når de i løbet af de 12-24 måneder vil gå på børsen.

Det er de skærpede kapitalkrav, der har presset Nykredit, som skal finde 10 milliarder i løbet af de kommende år for at møde kravet om en kernekapital på 70 milliarder.

»De forventede kapitalkrav stiller Nykredit ved en skillevej: Vi kan enten søge ny kapital gennem en børsnotering, eller vi kan hæve priserne markant og skære dramatisk ned på aktiviteter og udlån,« siger bestyrelsesformand Steen E. Christensen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Hos Jyske Bank vurderer finansanalytiker Thomas Eskildsen, at en børsnotering stod tilbage som en af få løsninger for Nykredit i deres bestræbelser på at hente den fornødne kapital.

»Man har nok nået til en erkendelse af, at hvis man skal sikre Nykredit en solid position i forhold til kapitalkrav, så skal ske mere end det, man gør nu ved at lade kæmpen vokse organisk,« siger Thomas Eskildsen og tilføjer:

»De skal hente 10 milliarder og med det overskud, de præsterer, så tager det nogle år at opbygge den kapital. Det kan ikke hentes på lånemarkedet, det skal ske gennem kapitalindskud eller gennem den nuværende indtjening, så man har været nødt til at gøre noget,« siger han.

Med børsnoteringen bryder Nykredit med mere en mere end 160 år gammel konstruktion, hvor ejerskabet har ligget hos foreningen. Og det er et interessant skridt, siger Thomas Eskildsen.

»De har holdt fast i den her foreningskonstruktion meget lang tid, så det er en interessant udvikling,« siger analytikeren og vurderer i samme stund, at Nykredit bliver en tung spiller på Børsen.

»Det er en meget stor aktør, der kommer på børsen. Hvis vi kigger på egenkapitalen, så er der en egenkapital på 65 milliarder kroner, hvor Danske Bank ligger omkring 150 milliarder. Så størrelsesmæssigt kommer den absolut til at fylde noget, og det kan blive et C20-selskab,« siger Thomas Eskildsen.

Også Lars Krull, økonom ved Aalborg Universitet, vurderer, at børsnoteringen var den mest oplagte løsning på Nykredits kapitalkvabbabelser.

»Det er jo svært at være en tynd mand i de her år. Aktieselskaber kan tillade sig smide nogle kilo, fordi når man har aktier, så kan man altid gå ud og sælge aktier igen og på den måde tanke op,« siger Lars Krull.

»Nykredit har kun haft indtjeningsbenet at stå på, og der er mange, der er i lang tid har kaldt på Nykredits evne til at møde de her kapitalkrav,« lyder det fra økonomen.

Der er kommet kritik fra den kritiske Consum.dk, der arbejder på lavere bidragssatser og mere demokrati, og som længe har været skarpe i deres kritik af Nykredits ledelse. Med en børsnotering kan ledelsen muligvis få mere ro, vurderer Lars Krull.

»Det må jo være lidt træls - for nu at bruge et jysk ord, at være en dygtig ledelse, og samtidig hele tiden møde kritik for din styreform. Det er som udgangspunkt rarest at have ro til at lede koncernen, og nu får man en mere konform konstruktion,« siger Lars Krul, der overordnet mener, at børsnoteringen er en »fantastisk ide«.

Nykredit vurderer selv, at det vil tage i omegnen af 12-24 måneder, før børsnoteringen træder i kraft.