Analytiker: Novo Nordisks ekstra fokus på diabetes er positiv

Novo Nordisk gør klogt i at droppe fokus på at lave gigtmedicin og lægemidler mod andre inflammatoriske sygdomme. Selskabet har nok at gøre på diabetesområdet, mener analytiker.

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At Novo Nordisk dropper udviklingen af gigtmedicin kommer ikke som den store overraskelse for aktiemarkedet, der ikke reagerede det store tirsdag formiddag efter, at Novo Nordisk meddelte, at selskabet indstille al aktivitet inden for udvikling af medicin mod inflammatoriske sygdomme som f.eks. leddegigt. Kursen var ved frokosttid faldet med beskedne 0,3 pct.

Det er en beslutning, som i 2014 koster Novo Nordisk 700 mio. kr. og berører omkring 400 medarbejdere. 200 af dem vil formentlig kunne blive flyttet til andre opgaver i medicinalkoncernen, der i disse år udvider sine forskningsaktiviteter inden for diabetes ganske betydeligt. De øvrige 200 står til at miste jobbet.

Aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank er ikke overrasket, efter at Novo Nordisk i forbindelse med halvårsregnskabet meddelte, at selskabet dropper den gigtmedicin, der var længst fremme i udviklingsprocessen.

"Baseret på den retorik omkring inflammationsområdet, som Novo Nordisks ledelse havde efterfølgende kommer meddelelsen ikke som den store overraskelse," siger Søren Løntoft Hansen, der er positiv indstillet over for, at Novo Nordisk nu dropper drømmen om at finde et tredje selvstændigt forretningsben.

"På kort sigt koster det nogle penge, nemlig de 700 mio. kr., som Novo Nordisk skriver i deres meddelelse. Men de 400 mio. kr. er nedskrivninger og har derfor ingen effekt på cashflowet, så det betyder ikke så meget finansielt. På lidt længere sigt betyder det imidlertid, at Novo Nordisk fastholder sit stærke fokus på diabetes, blødermedicin og hormonpræparater, hvor selskabet har sin ekspertise. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og kan betyde, at indtjeningen kommer yderligere op, fordi de ikke bruger penge på de her projekter," siger Søren Løntoft Hansen.

Han vurderer, at Novo Nordisk forgæves jagt efter et ekstra forretningsben nu er endegyldigt slut.

De seneste cirka ti år har Novo Nordisk aktivt forsøgt at udvide sit forskningsområde til at omfatte biologiske lægemidler baseret på antistoffer, men altså uden det store held.

Baggrunden var, at Novo Nordisk på det tidspunkt ikke havde et klart billede af, om selskabet var i stand til at forny sig på insulinområdet og inden for blødermedicin. Derfor var det nødvendigt at satse på at udvikle de nye områder gennem opkøb, forklarede topchef Lars Rebien Sørensen til Berlingske Business i foråret 2009.

Først prøvede medicinalkoncernen med udvikling af kræftmedicin. Det var omkring 2003-2004. Selskabet indgik partnerskaber og investerede i en række biotekselskaber, blandt andre amerikanske ZymoGenetic og svensk-amerikanske Biostratum. Samtidig headhuntede selskabet forskere fra et kuldsejlet cancerprojekt hos den danske medicinalkoncern Leo Pharma.

Men i 2008 valgte Novo Nordisk at droppe kræftprojekterne helt for i stedet at satse på inflammation.

Det skyldtes ifølge Lars Rebien Sørensen dels, at Novo Nordisk rent faktisk havde haft held til at forny sin pipeline, blandt andet med den forventede lancering af diabetesmidlet Victoza og med det, der senere er blevet til den langtidsvirkende insulin Tresiba på vej, dels at de store konkurrenter også havde fået øjnene op for cancerområdet.

»Efter at have arbejdet med det i en tre-fire år, måtte vi erkende, at det er et meget konkurrencepræget område. Det var svært at købe noget, hvor vi kunne retfærdiggøre prisen i forhold til det, vi fik. Derfor valgte vi at droppe cancerområdet,« sagde Lars Rebien Sørensen til Berlingske Business i marts 2009.

I september 2009 valgte Novo Nordisk så at investere i at opbygge et stort forskningscenter for inflammationssygdomme i Seattle i USA.