På den lidt længere bane vil en flytning blot blive mødt med tilsvarende tiltag i Danmark eller Finland, mener bankanalytiker Thomas Eskildsen.

Det skyldes ikke mindst, at Nordea har omdannet sine datterbanker i Danmark, Sverige og Norge til filialer. Flytter banken sit hovedkvarter, vil risiciene i hele koncernen derfor flytte over grænsen fra Sverige til bankens nye hjemland.

»Nordea rammes på grund af filialiseringen ekstra hårdt sammenlignet med de øvrige svenske banker, da afgiften skal beregnes af hele Nordeas balance,« konstaterer Thomas Eskildsen.

»Noget af det, som har været drøftet, er, om Nordea kan slippe for det her ved at flytte til et andet land. Men jeg må bare sige, at jeg kan ikke forestille mig, at finanstilsynet i hverken Finland eller Danmark vil stå med åbne arme over for Nordea. De systemiske risici flytter jo med,« siger Thomas Eskildsen til Ritzau Finans.

Han peger på, at den svenske centralbank, Riksbanken, for nyligt har sendt en stabilitetsrapport på gaden, hvori centralbanken konkluderer, at de svenske husholdningers voksende gæld sammen med de stigende boligpriser udgør en væsentlig risiko for svensk økonomi.

Forslaget fra den svenske regering indebærer, at bankafgiften næste år hæves til 0,125 pct. af bankernes såkaldte afgiftsgrundlag, der beregnes på baggrund af balancen.

Allerede fra 2019 skal afgiften dog nedtrappes til 0,09 pct., og fra 2020 bliver niveauet på 0,05 pct. - frem til 2025, hvor fonden ventes at være fyld.

Tidligere har forslaget lydt på en stigning til 0,125 pct., men der var ikke sat en slutdato eller loft på forslaget. Resolutionsafgiften er på 0,09 pct. i 2017, hvilket i sig selv er en fordobling fra 0,045 pct. i 2016.

Jyske Bank har i sine estimater for 2018 blot indregnet halvdelen af den foreslåede afgiftsstigning.

»Det skyldes, at jeg ikke tror, at det går helt igennem. Det er stadig kun et forslag, og der er meget heftig modstand mod det,« siger Thomas Eskildsen.