Analytiker: Det vækker minder om Nordisk Fjer

Den skandaleramte brændstofleverandør OW Bunker og dets ledelse vil torsdag blive mål for forargelse og skarp kritik i kølvandet på nattens meddelelse om en kæmpe bedragerisag og den tredje nedjustering på en måned. Fra morgenstunden sammenligner en analytiker selskabet med det hedengangne Nordisk Fjer.

Det børsnoterede selskab OW Bunker i dyb krise. Analytikeren Per Hansen mener, at sagen ikke kun bør have konsekvenser for de ledende medarbejdere i OW Bunker, men også for bestyrelsen, kapitalfonden Altor, som i foråret sendte selskabet på børsen, og investeringsbankerne bag ved. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»At komme med 3 nedjusteringer i sit børsnoteringsdebutår er kun de færreste beskåret. Hvis man hertil føjer gårsdagens meddelelse om at risikostyringen, som en anden båd, i rum sø, totalt sejler, og at der derudover er blevet begået bedrageri mod selskabet, har vi efterhånden ingredienserne til en sag som i skræk og advarsel kan rumme sig med Nordisk Fjer skandalen for mere end 20 år siden«.

Sådan lyder kritikken fra aktieanalytiker Per Hansen fra Nordnet af OW Bunker, der sent onsdag meddelte fondsbørsen, at man risikerer tabe 125 mio. dollar på en bedragerisag i Singapore, og at man for tredje gang på en måned må nedjustere som følge af tab på oliehandel.

Analytikeren mener, at sagen ikke kun bør have konsekvenser for de ledende medarbejdere i OW Bunker, men også for bestyrelsen, kapitalfonden Altor, som i foråret sendte selskabet på børsen, og investeringsbankerne bag ved.

»Børsnoteringen af Cimber Air viste sig at være en tragisk udvikling. OW Bunker synker dybere og rummer perspektiverne, som rækker langt videre. Ikke nødvendigvis økonomisk, men i omfang vækker det minder om den Nordisk Fjer-skandale, som hærgede for 20 år siden. Dengang var det bestyrelsesformanden, som spillede »Kejseren uden klæder« og smykkede sig med usynlige fjer. I tilfældet OW Bunker er utilstrækkeligheden hos de involverede parter øjensynlig spredt ud på flere. Den økonomiske anstændighed er som tv-programmet, »Sporløs(t) forsvundet«,« lyder det fra Per Hansen.