Analytiker: Det må godt nok se sort ud i Rusland

Pæn fremgang i region Vesteuropa og flot udvikling i Asien redder ikke Carlsbergs 2. halvår. Krisen i Rusland og Østeuropa kan få langstrakte konsekvenser, vurderer analytiker.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var for så vidt ikke noget galt med regnskabet for første halvår og andet kvartal fra Carlsberg, men det ser ser sort ud i Østeuropa for nuværende.

Det vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans om Carlsbergs regnskab, der indeholdt en ganske betydelige nedjustering af forventninger trods pæn fremgang i region Vesteuropa og flot udvikling i region Asien.

De mørke skyer over sanktionsramte region Østeuropa tynger dog mere, og Carlsberg frygter for udviklingen i andet halvår.

- Som analytikere må vi nok også snart begynde at indregne 2015 som et tabt år i Østeuropa, siger Morten Imsgard.

Da der trods alt er positive ting i regnskabet, venter Morten Imsgard "kun" et fald i aktien på 3-5 pct. ved åbningen. Carlsberg lukkede med et fald på 0,3 pct. tirsdag i 539,50 kr.