Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den melding giver det internationale analysehus Gartner alle erhvervskunder, som endnu ikke har skiftet computerstyresystemet Windows XP ud til en nyere version. IT-giganten Microsoft venter at lancere Windows 7 i god tid inden jul, hvorved både Windows XP og den 2½ år gamle og stærkt omdiskuterede Windows Vista udrangeres.
Samme indsats men længere levetid
»Forberedelserne til Vista vil medføre samme arbejdsindsats som at forberede sig til Windows 7, så at gå efter Windows 7 vil blot kræve mindre end seks måneder til planen og vil betyde en plan, der er politisk mere tiltalende, bedre for brugerne og medføre en længere levetid,« skriver Gartner i en analyse af situationen.
Windows Vista, som kom i januar 2007, er blevet kritiseret for at være tung, langsom og stille for store krav til de computere, der skal bruge styresystemet. Derfor er mange blevet ved at bruge Windows XP, som Microsoft godt nok havde lukket for, men som har fået en genopblomstring med de ultrabærbare og prisbillige mini-PCer. Det manglende salg af Windows Vista har kastet Microsoft ud i den første massefyring i selskabets 34-årige historie. Omkring 5.000 stillinger skal skæres væk.
Windows 7 bygger videre på Windows Vista men har i prøveudgaven, som kan hentes på nettet, fået rosende omtale stort set overalt.
Er du i gang, så fortsæt
Gartner anbefaler de virksomheder, som har skiftet til Windows Vista, at fortsætte den vej men allerede nu begynde at planlægge et nyt skifte sent i 2010 eller i begyndelsen af 2011, især hvis indførelsen af Vista krævede indkøb af nye computere.