Analyse: TV vil gå tilbage

Den danske befolkning forventer at skære deres TV-forbrug ned i det kommende år, viser helt ny måling blandt 2.300 danskere. Internettet står til den største fremgang.

TV-mediet vil ikke fuldstændig miste sin betydning i fremtiden, men det vil blive mindre dominerende i mediebilledet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Bohr
Tiden foran tossen er stærkt på retur, og i det kommende år vil vi bruge stadig færre timer i selskab med fjernsynet. Det fremgår af en helt ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark blandt 2.300 danskere.

Ser vi blot et år frem i tiden forventer 12,6 pct. af den danske befolkning at skrue ned for TV-timerne. Samtidig venter hele 28,7 pct. at skrue op for brugen af internettet. Men også e-mail og brugen af mobil vil stige. Selv de gode gamle dagblade kan se frem til øget forbrug, hvis man skal tro danskernes egne forventninger.

»Forbrugerne forventer helt klart at mindske deres TV-forbrug og øge internettet. Det er ikke sådan, at TV fuldstændig vil miste sin betydning, men TV er det medie blandt alle, hvor danskerne forestiller sig den største tilbagegang,« siger Claus T. Hansen, adm. direktør for reklamebureauet Cubizz Communication, der er specialiseret i digital kommunikation.

Han understreger, at det ikke er lig med en katastrofe for TV-mediet. Husalteret vil blive brugt til en massiv del af al annoncering.

»Men for de virksomheder, som bruger TV som primær kommunikations-kanal, er det katastrofalt, for deres målgruppe er i lige så høj grad – eller nok i endnu højere grad – på internettet, og virksomhederne har simpelthen ikke fulgt med,« siger han og henviser til, at omkring 50 pct. af al reklameforbrug ligger på TV, mens internettet kun udgør 6 pct.

»Det er interessante tal, når nu målgruppen bruger meget mere tid på nettet. Fordelingen mellem reklamekroner til TV og internet er derfor helt skæv,« siger han.

Skævvridning
Ifølge Claus T. Hansen bør virksomheder forholde sig til de ændrede forbrugsvaner:

»Det bliver spændende at se, om reklameforbruget så vil stige samlet set, eller om man flytter det fra TV til internettet. Sker det, bliver det i fremtiden problematisk for TV-stationerne at få finansieret deres programflader. Det ser vi rent faktisk allerede i USA, hvor vi i Danmark stadig tager nonchalent på udviklingen.«

Claus T. Hansen nævner bilbranchen som et eksempel på et område, hvor annonceringen hovedsageligt stadig sker i de gamle medier.

»Uanset hvem man spørger, når de skal købe ny bil, så bruger de i høj grad nettet til at orientere sig. Men ganske paradoksalt er hele bilbranchen meget usynlig på nettet. De har ingen plan for, hvordan de skal markedsføre sig online. Der er en skævvridning, hvor størstedelen af reklameforbruget går til TV.«

Claus T. Hansen mener samtidig, at mange af de dominerende mediabureauer er fastlåste af vaner og hvordan-man-altid-har-gjort, når de skal rådgive kunderne.

»Alle marketinggururer, og eksperter siger, at den der i dag vinder, er den, der har dialog med sin målgruppe. Det er ingen kommunikationsfolk uenige i. Men skal du skabe fundamentet for det, skal du vælge de rigtige medier. Her tilbyder TV, radio og aviser blot envejskommunikation, mens internettet, e-mails, virale film og mobilen giver mulighed for interaktion,« siger Claus T. Hansen, der mener, at både mediabureauerne og reklamebranchen generelt har sovet i timen og været låst fast i, at alt var centreret om TV og print.

»Der er brug for en omstilling af kompetencer. Jeg tror, vi i højre grad skal tænke meget mere holistisk med større vægtning på langt flere forskellige medier end i dag.«