Analyse: Mærsk har bestilt det sidste sorte skib

Mærsk er dybt afhængig af omverdenen, hvis virksomheden skal lykkes med ambitionen om ikke at udlede CO₂ fra 2040. Myndighederne skal sandsynligvis komme med en hård regulering, og nogle skal kaste sig ind i de enorme investeringer, der skal sikre nok grønt brændstof. Men lykkes det, kan verden se frem til en af historiens største forandringer af fragtmarkedet, skriver erhvervsjournalist Lasse Friis i en analyse.

Containerskibe drives i dag af fossile brændstoffer. Frem mod 2040 vil alle Mærsks skibe få udskiftet motorerne til at kunne sejle på grønt brændstof. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Målsætninger kan være fine nok. De fleste af dem lyder godt, og der er sjældent meget at være uenige i.

Problemet er, at de, der opstiller de forskellige fremtidsscenarier, typisk for længst har forladt deres job, når nogen skal holdes ansvarlige for en målsætning.

Sådan var det lidt i Mærsk, da selskabet i december 2018 kunne fortælle om en ambitiøs plan om at blive klimaneutral i 2050. Søren Skou, topchef i Mærsk, ville for længst være stoppet den dag i 2050, hvor det skulle gøres op, om Mærsk havde nået målet.

Men onsdag morgen lagde Søren Skou for alvor presset tilbage på sig selv. Mærsk skar ti år af planen og vil ikke udlede CO2 fra 2040. Men måske endnu vigtigere blev der sat en række delmål op – mål som skal indfries inden 2030. Det betyder, at Mærsk skal i gang i dag, og hvert eneste år frem mod 2030 skal der fremlægges nye initiativer, der kan gøre virksomheden helt grøn.

Nu tikker uret for alvor i Mærsk.

Men meget er også forandret siden december 2018. En lang stribe af nye teknologiske gennembrud har gjort det muligt at rykke planerne frem.

Allervigtigst er det lykkedes at udvikle en ny grøn skibsmotor, der kan drive et stort oceangående containerskib. I første omgang har Mærsk bestilt 12 grønne skibe, som kan sejle på metanol.

For det andet står kunderne i kø for at få fragtet deres varer på de nye skibe. Det er selskaber som Amazon, Unilever, IKEA og mange andre af de store globale virksomheder, som er blandt Mærsks største kunder i dag.

En af de helt store konsekvenser af onsdagens udmelding er, at det nu helt sikkert er slut med de gamle skibe, der sejlede på fossile brændstoffer. Den type skibe har ingen fremtid længere.

Og det er her, den største omvæltning ligger.

For Mærsk betyder det, at nye skibe skal kunne sejle på metanol og senere sandsynligvis på ammoniak. Selskabet skal løbende udskifte de gamle fossile motorer på de eksisterende skibe for at nå målsætningen.

Men faktisk ligger de største forandringer uden for Mærsk. Nogle skal producere de grønne brændstoffer. Det er en helt ny industri, som skal opbygges og levere enorme mængder metanol.

I dag bliver der fremstillet 30.000 ton metanol om året, og alene Mærsks 12 nye skibe skal bruge 500.000 ton for at kunne sejle et år. Der skal ikke meget hovedregning til at finde ud af, hvor mange ton Mærsks 735 containerskibe skal bruge om året. For ikke at tale om hele containerindustrien.

Der skal over hele kloden bygges striber af vindmølleparker, metanolfabrikker og alt det andet, der skal sikre en meget højere produktion end i dag.

Det betyder, at der ligger enorme investeringer forude. Endnu ved ingen, om det bliver energiselskaber som Ørsted, de gamle olieselskaber eller nogen helt andre, som vil påtage sig rollen at binde det hele sammen.

Det kan næppe heller lade sig gøre uden betragtelige reguleringer fra myndighederne. Mærsk opfordrer til en skat på kul og på længere sigt et forbud mod at bruge traditionelt brændstof.

Indtil videre har den internationale shippingorganisation IMO slet ikke kunnet levere på det område. Det er måske bedst eksemplificeret ved det nuværende officielle mål fra IMO om blot at halvere klimaaftrykket med 50 procent i 2050 – en målsætning, som i dag virker helt afsondret fra virkeligheden.

Mærsks plan indeholder masser af udfordringer. Men lykkes det, vil den globale shippingindustri – som i dag står for tre procent af klodens samlede CO2-udledning – blive meget grønnere. Fremtiden skal vise, hvor mange der vil hjælpe Mærsk med at ændre verdenshistorien.

Lasse Friis er erhvervsjournalist på Berlingske