Det er fredag den 19. august 2022. Udenfor lægger en regnbyge en dæmper på sensommervarmen. Inde i Novo Nordisks forskningsafdeling sidder en medarbejder foran computeren. 

Medarbejderen er i gang med at lave de sidste justeringer i en protokol for forsøg med selskabets næste store håb, Cagrisema, for at gøre den mere fleksibel, uden at ane at det vil få store konsekvenser for Novo Nordisk og selskabets aktionærer.