Analyse: Galt eller genialt?

Han kalder sig for mad- og måltidsaktivist og tweeter om bedre mad til alle, der interesserer sig for forandringer og forbedringer i dansk dagligvarehandel.

Erhvervsjournalist Signe Ferslev Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Nogenlunde med de ord præsenterer Peter Høgsted sig selv på det sociale medie Twitter. Men det er også omtrent sådan, han går til jobbet som administrerende direktør for dagligvaregiganten Coop. Han vil forandre dagligvarehandlen, som han ofte har betegnet som både kedelig og idéforladt. Peter Høgsted vil ligefrem skabe et paradigmeskifte i dagligvarebranchen, har han tidligere sagt til Berlingske.

Han gør det, fordi han er en leder med forandring som en del af sit DNA, men spørgsmålet er, om den offensive stil, Høgsted lægger for dagen, er en farbar vej i en organisation som Coop.

Det er nemlig ikke en helt almindelig virksomhed, Peter Høgsted står i spidsen for. Coop er en speciel organisation, som med 150 år på bagen er bygget op på et fundament af selvstændige brugsforeninger i en andelsform med medlemmerne som ejere. I dag omsætter Coop samlet for 45 milliarder kroner, og Peter Høgsted skal balancere mellem hård forretningsførelse og bestræbelser på at holde fast i ædle værdier som fællesskab og »ærlige produkter«.

Tilsyneladende er det ikke alle i organisationen, som køber idéen om at ændre dagligvarehandlen så fundamentalt, som Høgsted ønsker det.

Ude i det ganske land hos især de selvstændige brugsforeninger ytrer flere ledere deres utilfredshed med strategien, der bliver ført på Coops hovedkontor i Albertslund. Når hverdagen skal hænge sammen for en Dagli’Brugsen eller SuperBrugsen, er det svært at forholde sig til store visioner og dyre investeringer, der ikke umiddelbart viser afkast på den korte bane. Samtidig er idéen om at ændre danskernes madkultur og få os til at spise bedre (læs: dyrere) madvarer umiddelbart nemmere at sælge på Østerbro i København end i Sønderjylland, hvor Peter Høgsted særligt har gjort sig upopulær.

Indtil videre har Peter Høgsted opbakning fra sin formand, Lasse Bolander. Bolander hentede Høgsted til Coop efter en tid med Jesper Lien i spidsen. Lien førte en strategi baseret på besparelser – langt fra Peter Høgsteds madmanifest.

Hvis Coop, som formanden ønsker det, skal være en del af samfundet og have fællesskab som den bærende værdi, ligner Høgsteds mission om at ændre danskernes madvaner det rigtige alternativ. Men det bliver afgørende for Coop-direktøren, at han kan få sit bagland med på idéen og få de 38.000 medarbejdere i Coop til at gå i takt.

Det er langt fra første gang, der er uro i Coops organisation. Der har altid været – og der er stadig – højt til loftet, når Coops ledere på forskellige niveauer mødes til diskussion. Om en del af Peter Høgsteds forandringsøvelse også går ud på at gøre op med en Coop-kultur, der alt for hurtigt ender i brok og beklagelser, ved kun han selv.

Han virker imidlertid ikke som en leder, der er bange for at tage de benhårde beslutninger, der skal til for at nå i mål med, hvad han har sat sig for.