Analyse: Facebook kan være pengene værd

Svimlende aktiekurser, beskeden omsætning og intet overskud – det minder om et eller andet, ikke sandt? Alligevel er det ikke en given konklusion, at denne uges Facebook-investering indvarsler en ny dotcom-boble.

Foto: JOHN G. MABANGLO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Investeringen, hvor Goldman Sachs og russiske DST køber én procent af Facebook for en halv milliard dollar, værdisætter Mark Zuckerbergs livsværk til et ubegribeligt beløb: 50 milliarder dollar, hvilket er mere, end koncerner som Time Warner eller Deutsche Bank er værd. Time Warner er dog ellers en af verdens største mediekoncerner; den omsætter for 25 milliarder dollar årligt og giver små fem milliarder dollar i driftsoverskud (EBIT). Hvilket vi alt sammen ved, fordi Time Warner er børsnoteret og oplysningspligtig.

Det er Facebook ikke, og her har man ikke lyst til at fortælle offentligheden om sine regnskaber. Iagttagere gætter på en omsætning på to milliarder dollar og et formentlig ganske beskedent overskud. Der skal en meget voldsom vækst til, hvis russerne, Goldman Sachs og deres medinvestorer skal have investeringen forrentet.

Samtidig har vi set det senest års tid set lignende umiddelbart ubegribelige værdiansættelser af internetselskaber. Twitter værdisættes til 3,7 milliarder dollar, hvilket er en firedobling på et år. Groupon, der laver det samme i USA som Berlingske Medias Sweetdeal.dk gør herhjemme, sagde nej til et købstilbud fra Google på seks milliarder dollar.

Der er dog fire ting, der helt adskiller dagens situation fra 1999-boblen.

For det første er priseksplosionerne begrænset til nogle ganske få, markante selskaber som Facebook, Twitter, LinkedIn og Groupon. Andre internetselskaber handles til mere begribelige værdier; Google handles for eksempel til ni gange indtjeningen mod Facebooks 25 gange indtjeningen.

For det andet er der her tale om selskaber, der faktisk har nogle kunder; Facebook har over en halv milliard brugere, som virksomheden har meget detaljeret viden om. Denne viden er man kun så småt begyndt at kapitalisere, noget som DST kan hjælpe med i kraft af sine erfaringer med sociale sites i Rusland.

For det tredje tjener i hvert fald nogle af selskaberne penge på deres kunder; de brænder dem ikke bare af. Facebook omsætter som nævnt formentlig for to milliarder dollar, og Groupon for 350 millioner.

Og for det fjerde er verden som bekendt denne gang ikke på vej ud af en højkonjunktur, men på vej ud af en krise, og den næste højkonjunktur kan ligge langt fremme i tiden. Det vil i sig selv lægge en dæmper på aktiekursernes himmelflugt, ikke mindst kurserne på aktier, hvis værdi mest består i forventninger til fremtiden.

I øvrigt er dagens prissætninger stadig langt fra slut-90-ernes vanvidspriser. Det var for eksempel dengang, at Time Warner og et i dag halvvejs glemt internetselskab ved navn AOL fusionerede med et trompetskrald af en proklamation om at have skabt ”verdens første fuldt integrerede medie- og kommunikationsvirksomhed”. AOL Time Warner blev, da det gik hedest til, værdisat på børsen til 350 milliarder dollar.