Amt viser nye veje med asfaltkontrakter

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ribe Amt viser nu vejen ved at indgå fireårige kontrakter efter partnering-modellen med tre virksomheder, der i samarbejde

med amtet skal stå for vedligeholdelse af vejnettet og udvikling af nye asfaltbelægninger.



Ifølge amtet er

det første gang, et amt indgår flerårige aftaler med asfaltleverandører, og målet er at opnå

både højere vejstandard og besparelser på bundlinjen. Det samlede beløb i kontraktperioden er på 40-45

mio. kroner.



En af de deltagende virksomheder er NCC Roads A/S, hvis direktør på Vejen-kontoret, Thomas Rask, ser

store perspektiver i den nye, flerårige samarbejdsform.



- Her falder de barrierer mellem det private og offentlige, som

regeringen skriger så meget på. Det behøver slet ikke være en motorvej fra Kliplev til Sønderborg,

men kan også være i mindre målestok og alligevel gavne samfundsøkonomien, siger Thomas Rask.



NCC Roads

med 1000 medarbejdere i Danmark skal stå for den vedligeholdelse af amtets belægninger, der hidtil kun har været

på etårige aftaler. Den flerårige kontrakt giver langt bedre muligheder for at planlægge og udvikle vejnettet.



-

Det er nyt, at vi nu åbner bøgerne for hinanden. Normalt sidder bygherren på den ene side og entreprenøren

på den anden, og gensidigt forsøger de at tryne hinanden. Her drejer det sig om at opfylde nogle fælles mål,

og så har vi i NCC naturligvis også et delmål om at lave en forretning ud af det. Når man definerer spillereglerne,

kan det dog også lade sig gøre uden, at det sker på den anden parts bekostning, siger Thomas Rask.



NCC får

ved partnerskabet adgang til amtets viden om vejnettet og den tankegang, der ligger bag den overordnede vedligeholdelse.



Thomas

Rask er overbevist om, at amtet på længere sigt vil få mere kvalitet for de samme penge, selv om det måske

ikke på kort sigt bliver synligt for borgerne.



- Det fortvivlende kan være, at vi som borgere først mærker

dårlig vedligeholdelse, når der er hul i vejen. Hvis Ribe Amt får lavet en belægning, der holder i 30 år

i stedet for 20 år, vil det heller ikke kunne mærkes. Men på langt sigt vil det have sin virkning, siger Thomas Rask.



Ud

over NCC Roads omfatter kontrakterne Pankas A/ S i Funder ved Silkeborg og LKF Vejmarkering A/S i Rudkøbing, der i en årrække

har udført opgaver for Ribe Amt.