Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det siger det amerikanske justitsministerium, som dermed forsøger at sikre, at Google ikke får ret til at scanne betragtelige mængder af bøger og lægge dem på nettet i sin Google Books-tjeneste.
Betydelige bekymringer
Justitsministeriet greb op til weekenden ind i den højtprofilerede sag med henvisning til problemer med ophavsretten og frygt for et monopol. Der er »betydelige, juridiske bekymringer« ved aftalen, lyder det fra ministeriet, der derfor mener, at retten »bør afvise den foreslåede aftale i den nuværende form og opmuntre parterne til at fortsætte forhandlingerne om at ændre den«.
Sagen skal for retten i Manhattan i New York, USA, 7. oktober.
God ide men...
Google underskrev i oktober 2008 underskrev en aftale med den amerikanske forfatter og udgiverforening (Authors Guild og Association of American Publishers) om - uden forfatternes billigelse - at kunne lægge værker på nettet.
Aftalen betyder, at kun Google har retten til at digitalisere såkaldt forældreløse værker - bøger eller materialer, som stadig er dækket af amerikansk ophavsret, men hvor det står uklart, hvem der ejer ophavsretten. Kritikerne - som også omfatter Googles rivaler Microsoft og Yahoo - mener, at det skaber en monopollignende situation med Google i centrum.
Både fortalere og modstandere er enige om, at digitaliseringen af bøger betyder enestående muligheder for forbrugere, biblioteker og studerende, fordi bøgerne dermed kan nå meget bredere ud. Det er måden, det skal gøres på, som er stridspunktet.
Særligt bogregister
Google betaler 125 millioner dollars for at skabe et register for bogrettigheder, Books Rights Registry, hvor forfattere og forlæggere kan registre deres værker og modtage kompensation.
Også EU er gået ind i sagen.