Amerikansk telekæmpe bed i det sure æble og nedjusterede

Den amerikanske telekoncern Qualcomm kunne ikke holde dampen oppe i det forskudte tredje kvartal.

Foto: PICHI CHUANG.
Læs mere
Fold sammen

It-selskabet rapporterede et justeret overskud per aktie på 0,99 dollar mod 1,18 dollar sidste år og mod analytikernes forventede overskud på 0,95 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News.

Omsætningen var på 5,83 mia. dollar mod en forventet omsætning på 5,84 mia. dollar og sidste års 6,8 mia. dollar.

Den faldende omsætning og indtjening får Qualcomm til at sænke prognosen for helåret 2015.

Virksomheden estimerer nu en justeret indtjening per aktie på 4,50-4,70 dollar med en omsætning på 24,5 til 25,5 mia dollar. Tidligere lød prognosen på et overskud på 4,60-5,00 dollar ud af en omsætning på 25,0-27,0 mia. dollar.

For fjerde kvartal ses et justeret overskud per aktie på 0,75-0,95 dollar og en omsætning på 4,7-5,7 mia. dollar.

Analytikernes forventninger til fjerde kvartal lød på 1,08 dollar per aktie og en omsætning på 6,13 mia. dollar.

Qualcomm faldt 1,3 pct. i eftermarkedet.