Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efter længere tids spekulation er det endelig blevet officielt, at telekoncernen Verizon overtager kerneforretningen hos Yahoo, der især er kendt for sin webbaserede søgemaskine.
Ifølge Bloomberg News har Verizon oplyst, at det køber Yahoos internetforretning til en samlet pris på omkring 4,83 mia. dollar - svarende til 32,7 mia. kr.
Op til den officielle aftale havde der blandt flere internationale medier været spekuleret i en købspris på omtrent 5 mia. dollar, hvilket svarer til knap 34 mia. kr.
Oven på nyheden, der er præsenteret før mandagens amerikanske børsåbning, stiger Verizon i formarkedet med 0,1 pct. til 56,17 dollar. Samtidig ligger Yahoo med et fald på 1,5 pct. til 38,80 dollar.
Yahoo blev stiftet i 1994 af to studerende fra Stanford University. Selskabet var i slutningen af halvfemserne verdens mest populære startside for alle internetbrugere.
Siden da føjede Yahoo en søgemaskine og en e-mailservice til for at konkurrere med Google og den stribe af nye aktører, der er kommet til browser- og søgemaskinemarkedet.
Det er dog gået støt tilbage for Yahoo de seneste mange år, hvor omsætningen er faldet fra 7,2 mia. dollar i 2008 til 5 mia. dollar i 2015.
Ifølge Bloomberg News vil de resterende aktiviteter i Yahoo, som altså ikke omfatter kerneforretningen, fortsætte under et andet navn og gennem et børsnoteret investeringsselskab.