Amerikansk selskab kan have coronavaccine klar til efteråret – men kun til særlig gruppe

Det amerikanske biotekselskab Moderna ligner et godt bud på en virksomhed, der relativt hurtigt kan udvikle en vaccine mod den dødelige coronavirus. Under et møde med storbanken Goldman Sachs siger biotekselskabets topchef nu, at en vaccine muligvis kan være klar til nødbrug for ansatte på hospitaler allerede til efteråret.

På Københavns Universitet er forskere med i kapløbet om at skabe en vaccine mod det voldsomme udbrud af den nye coronavirus kaldet covid-19.  Fold sammen
Læs mere
Foto: THIBAULT SAVARY

Den vilde jagt på en kur mod den altødelæggende coronavirus kører i allerhøjeste gear.

Overalt i hele verden arbejder forskere i døgndrift for at knække koden til et sygdomsudbrud, der har sendt en hel verden i knæ.

Det amerikanske biotekselskab Moderna ligner et af de bedste bud på en virksomhed, der med en særlig vaccine måske kan sætte en stopper for covid-19-plagen.

Senest har biotekselskabets topchef, Stéphane Bancel, selv skruet på de høje forventninger til, at virksomheden finder nålen i høstakken, da han under et møde med den amerikanske storbank Goldman Sachs for få dage siden sagde, at en vaccine muligvis kan blive tilgængelig til såkaldt nødbrug for »sundhedspersonale« allerede til efteråret.

Det fremgår af oplysninger, som biotekselskabet selv har indsendt til de amerikanske børsmyndigheder.

Stéphane Bancel understregede under mødet med Goldman Sachs dog samtidig, at der kan gå 12 til 18 måneder eller mere, før vaccinen kan blive tilgængelig for den brede offentlighed.

Det amerikanske biotekselskab er dog allerede i fuld gang med at skrue sin produktion af vaccinen voldsomt i vejret. Det er planen, at Moderna vil producere flere millioner doser om måneden.

For ti dage siden fik 43-årige Jennifer Haller som den første i verden en indsprøjtning med den vaccine, som verdens øjne nu hviler tungt på. Det er planen, at vaccinen i løbet af seks uger skal afprøves på 45 sunde forsøgspersoner i alderen 18 til 55 år.

Moderna arbejder med en forholdsvis ny teknologi kaldet mRNA. Kort fortalt handler mRNA om forståelsen af genetisk regulering.

Ideen med teknologien er helt grundlæggende at skabe en proces, hvor menneskets eget immunforsvar danner antistoffer, som holder coronavirussen stangen.

Det amerikanske selskabs vaccine har fået navnet mRNA-1273 og er udviklet af Moderna i samarbejde med forskere fra National Institutes of Health (NIN), der hører under det amerikanske sundhedsministerium.

»At finde en sikker og effektiv vaccine for at forhindre infektion med SARS-CoV-2 (forkortelse af coronavirussens fulde navn, red.) er en hasteprioritet for folkesundheden,« sagde Anthony Fauci, der er chef for afdelingen for smitsomme sygdomme hos NIH, da forsøget med vaccinen blev skudt i gang tidligere på måneden.

Anthony Fauci har de seneste mange uger også indtaget rollen som Donald Trumps epidemichef.

Den amerikanske millionby New York er lige nu hårdt ramt af det store udbrud af coronavirus, der på verdensplan har krævet mere end 20.000 dødsofre.

New York kæmper desperat for at dæmpe smitten, mens byen styrer direkte mod en situation, som de værst ramte områder i Kina og Europa har oplevet.

Præsident Donald Trump har via sin krisegruppe sendt 400 ekstra respiratorer til den nødstedte delstat, men det rækker slet ikke, lyder det fra New Yorks guvernør.

Guvernøren advarede tidligere på ugen om, at coronavirus vil ramme New York som et ustoppeligt »højhastighedstog« med et totalt kollaps af sundhedsvæsenet til følge.

Lige nu har forskere verden over ifølge Lægemiddelstyrelsen planlagt eller igangsat flere end 150 videnskabelige forsøg, der skal afklare, om forskellige godkendte eller ikkegodkendte lægemidler kan gøre en forskel i kampen mod covid-19.