Amerikansk livsstil

Helt sin egen. Dodge er tilbage i Europa med modellen Caliber. Den skal indfange kunder, der vil signalere individualisme.

Daimler-Chrysler ejede Dodge har senest været kendt som sportsvognsudbyder med den hvasse Viper-model.

I 70'erne var det last- og varebiler, som bar Bulldog-emblemet på køleren. Men nu er det job- og familiebilen Caliber, der skal genskabe den amerikanske drøm.

Caliber er gennem sin størrelse og udformning rubriceret som mini-MPV og derfor godkendt som varebil i Danmark og nok den udgave, som vil blive den mest solgte herhjemme.

Daimler-Chrysler tror at mange tidligere købere fra Golf-klassen vil have en bil, som signalerer individualisme. Den kantede og lidt rå designfilosofi udskiller den fra den store mængde af mellemklassebiler og ikke mindst som varebil vil den kunne skabe en signalværdi med den rigtige dekorering.

Motor fra VWCaliber skal sælges i 100 lande i verden og bygges i USA på en ny fabrik.

I USA er diesel fortsat mest noget, man møder i store pick-upper og lastbiler, så man har købt dieselmotoren hos VW, en gennemprøvet to-liter TDI pumpedyse udgave med 140 HK.

En ganske smidig motor, der trækker i sjette gear fra 40 km/t.

Den virker mere støjende end i eksempelvis VW Golf og det kan være svært at dosere kræfterne ved hurtig acceleration, og så er gearskiftet lidt kantet at arbejde med. Styretøjet virker også lidt upræcist, og affjedringen ret blød - som det ofte opleves i amerikanske biler. Men den er komfortabel, især til længere køreture. Hurtige dobbelte undvigemanøvrer er dog ikke dens livret, men sammen med det standardmonterede ESP-stabilitetssystem på dieseludgaven får man en bil med rimelige køreegenskaber og et godt vejgreb på 17-tommer aluminiumsfælge (på testbilen 18 tommer fem-egede aluminiumsfælge til godt 5.129 kroner plus moms).

Gardinbags ekstraSikkerhedsmæssigt har bilen fire airbags - gardinbags til forsæderne koster 3.273 kroner plus moms.

Hertil skal nævnes tågelygter for og bag samt klimaanlæg. Reservehjulet er kun et nødhjul.

Man sidder godt i sportssæderne med længdejusterbart armlæn, som har plads til mobiltelefonen. Sæderne kan ikke indstilles trinløst med rulle, og rattet kan kun indstilles i højden, ikke i længderetningen.

Forarbejdningen i kabinen er i orden, men plastmaterialerne er for hårde og utidsvarende. Måske amerikanerne prioriterer en lettere rengøring frem for lækrere kabineudformning.

Varerummet er noget kompakt, men da passagersædets ryglæn kan vippes frem, er der plads til lange genstande. Der er fire fastgørelsesringe i gulvet.

Der er to handskerum og en midterboks alle uden låsemulighed. I den prøvede SXT-model fungerede ét af rummene som køleboks. Der er et par kopholdere, men ikke flaskeholdere i dørene

Typisk USA-agtigt låser alle døre kort efter igangsætning og når man standser, lyser lygterne ganske længde (følg hjem funktion) lidt for længe, synes jeg. Standard er også fartpilot og make up spejle i solskærmene (med lys).