Amerikansk gigant er næppe sulten efter Astrazeneca længere

Pfizer er næppe interesseret i at overtage AstraZeneca længere, vurderer det amerikanske børshus Jefferies.

Foto: ANDREW KELLY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er den nylige partneraftale mellem Pfizer og tyske Merck Kgaa om udvikling af kræftmidler, som ifølge Jefferies betyder, at man nærmest kan afskrive muligheden for, at den amerikanske medicinalkæmpe stadig er interesseret i at købe sin svensk-britiske kollega.

Det fremgår af en dugfrisk analyse ifølge det svenske nyhedsbureau Direkt.

Pfizer forsøgte at overtage AstraZeneca i foråret, men fik en kurv. Snakken om en mulig aftale er dog ikke helt ebbet ud, men burde gøre det. I hvert fald på den korte bane, mener Jefferies.

- To af de mere troværdige opkøbsmål for Pfizer, Actavis og AstraZeneca, synes nu helt og holdent ikke at komme på tale, skriver Jefferies i notatet.

Actavis købte for nyligt amerikanske Allergan, der er kendt for rynkemidlet Botox.

I stedet nævner Jefferies medicinalselskabet Mylan, som et muligt opkøbsmål for Pfizer. Også svenske-britiske Glaxosmithkline ses som en mulighed, om end der her er tale om et såkaldt "wild card", eller mindre sandsynlig kandidat.