Amerikansk fastfoodgigant forgylder aktionærerne

Den amerikanske fastfoodkæde Yum, der blandt andet står bag Kentucky Fried Chicken, Pizza Hut og Taco Bell, har valgt at forgylde sine aktionærer med 6,2 mia. dollar.

Foto: EDUARDO MUNOZ.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Financial Times.

Aktierne i selskabet faldt imidlertid med mere end 1,2 pct. kort efter, at torsdagens handel blev indledt, idet investorerne i stedet fokuserede på selskabets fortsatte udfordringer på det vigtige kinesiske marked, hvor Yum har kæmpet med en række fødevareskandaler.

I en meddelelse oplyser Yum, at salget i selvstændige butikker i Kina faldt med 3 pct. i november i forhold til samme periode sidste år. Det sammenlignelige salg skred med 1 pct. for KFC, mens det for Pizza Hut dalede med 9 pct.

For at imødekomme salgsnedgang i Kina, valgte Yum i oktober, at fastfoodgiganten vil splitte selskabet i to. Den ene del skal have fokus på Kina, den anden del på resten af ​​verden.

Yum meddeler torsdag, at opdelingen vil tillade begge virksomheder at skabe et afkast til aktionærerne på 15 pct. om året. Før opdelingen ventede virksomheden en indtjening per aktie på 10 pct.

- Vi fortsætter med at skabe solide fremskridt med vores planlagte adskillelse i to selvstændige, børsnoterede selskaber - Yum! Brands og Yum! China - hver med overbevisende vækststrategier, særskilte investeringsegenskaber og optimerede kapitalstrukturer, siger Greg Creed, administrerende direktør for Yum i meddelelsen.

 

 

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk