Amerikaner har lavet en børs for Lego

Den uddannede biokemiker fra New Jersey, Edward Maciorowski, investerer i Lego. Han har skabt hjemmesiden Brickpicker.com, der fungerer som en børs for Legoklodser, og det kan være en god forretning, for de rigtige samlersæt kan komme op og koste over 40.000 kr.

Foto: Claus Fisker. ARKIVFOTO 2016 af Legos produktion i Billund
Læs mere
Fold sammen

Edward Maciorowski ejer i dag mellem 7000 og 8000 sæt Lego til en værdi af flere hundrede tusind dollars, og Maciorowskis Lego er åbenbart gaven, der bliver ved med at give, for hans samling stiger nemlig i værdi med 10-15 pct. om året. Det skriver dagbladet Børsen.

»Oprindeligt var Brickpicker designet til at være en prisguide for ældre, udgåede Legosæt på det brugte marked, men efterhånden tilføjede vi en investeringsvinkel, fordi vi opdagede, at mange begyndte at se Lego som en slags råvare, der er attraktiv at handle med,« siger Edward Maciorowski til Børsen.

På hjemmesiden Brickpicker.com kan man læse om Edward Maciorowski's kærlighed til klodserne.

»Året var 1979. Settet var #497, The Galaxy Eplorer. Det var der, at min kærlighedsaffære med LEGO begyndte. Jeg var 10 år. Nu, 30 år senere, er min kærlighed til de små plasticklodser stærkere end nogensinde,« skriver Edward Maciorowski på sin side.

Siden er sat op som en børs for Legos produkter med et banner i toppen, der fortæller om produkternes værdi er steget eller faldet. Meningen med siden er, at andre interesserede, handlende eller bare generelle Lego-nørder kan få mest ud af deres handel med Lego.

Og ligger man inde med det helt rigtige sæt, har man alle tiders chance for at gøre en god forretning.

Priserne på de rigtige samleobjekter kan nemlig komme op på mange tusind dollars afhængig af type, alder og hvor mange eksemplarer af den givne pakke, der er tale om.

Nederst i faktaboksen kan du se en oversigt over nogle af de dyreste Lego-produkter.