Ambu ud af skyggen

Ambu, der fremstiller livsvigtigt engangsudstyr til hospitaler og redningstjenester, har været gennem en omfattende turnaround de sidste seks år. Det bliver nu belønnet af investorerne. At sætte høje mål om at lave banebrydende innovation og gøre Ambu til en relevant virksomhed for lægerne, er ifølge topchef Lars Marcher hemmeligheden.

Danske Ambu har netop lanceret et nyt, "bærbart drop", som skal gøre det lettere for patienter, der har gennemgået en operation, at komme hurtigt hjem fra hospitalet. Droppet er opfundet af en israelsk læge og er det seneste eksempel på danske virksomheder, der går på teknologijagt i udlandet. Ambus adm. direktør Lars Marcher fortæller om, hvordan Ambu spottede den israelske opfinder og udviklede produktet sammen med ham, og hvorfor det er vigtigt for danske virksomheder at tænke globalt i jagten på nye idéer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den delvist familieejede midcap-virksomhed Ambu er på vej ud af en skyggetilværelse på det danske aktiemarked.

På seks år har Ambu, der fremstiller medicinsk udstyr til hospitaler og redningstjenester, næsten seksdoblet sin aktiekurs fra kurs 75 i oktober 2008 til en aktuel kurs over 430. Alene siden januar 2013 er aktiekursen vokset med 164 pct., og hvad mere er; internationale investorer har fået øjnene op for det lille danske selskab.

Siden 2008 er andelen af udenlandske aktionærer i Ambu gået fra stort set nul til omkring 30 pct. Mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet er dog fortsat kontrolleret af efterkommere efter selskabets stifter, den tyske ingeniør Holger Hesse.

Lillebror gjort flyveklar

Selv om Ambus aktiekurs er på himmelflugt, er selskabet dog fortsat lillebroren i den danske medicinal- og medicobranche med en markedsværdi på blot 5,2 mia. kr.

Ifølge adm. direktør Lars Marcher, der har stået i spidsen for Ambus’ turnaround siden oktober 2008, er Ambu imidlertid kørt i position til for alvor at blive flyvende i de kommende år, også selv om han ikke tør sætte ord på, hvor stort det kan blive for Ambu.

Ambu er gået fra at være en primært regional virksomhed med en stor andel af produktionen i Danmark og et begrænset antal nye produkter i pipelinen til at være en globalvirksomhed med særlig fokus på USA, med al produktion uden for Danmark og en produktportefølje og pipeline, som vækker opsigt i internationale lægekredse.

Vingerne, der skal bære Ambus fremtidige vækst, hedder banebrydende innovation, relevans og fortsat skalering af virksomheden. Det sidste er nødvendigt, fordi det er dyrt at drive en lille global, innovativ virksomhed, der skal konkurrere mod store giganter som GE Medical, Teleflex Medical (tidligere LMA, red.) og Olympus.

»Vi vil være verdens førende leverandør inden for det at holde åndedrættet i gang, og med opkøbet af amerikanske King Systems i 2013 og med den teknologiplatform, vi blandt andet har etableret med udviklingen videoscopet, aScope, er vi ved at have en one stop shop inden for åndedrætsudstyr. Vi har mange flere muligheder end for seks år siden,« siger Lars Marcher, der tager imod i hovedkontoret i Ballerup, hvor Ambus 150 danske medarbejdere har hjemme.

De resterende 2.150 medarbejdere arbejder uden for Danmark. 700 af dem i USA, 650 i Kina og 600 i Malaysia.

Forhåndsskepsis

Lars Marcher var ellers noget skeptisk, da han i 2008 fik en opringning fra en headhunter om jobbet som topchef i Ambu.

»Jeg var ikke interesseret og kendte ikke selskabet,« siger Lars Marcher.

Den dengang 46-årige Lars Marcher havde en karriere bag sig i internationalt erhvervsliv med lederjobs hos ØK og Apple, erfaring med at stå i spidsen for oprydning i det skandaleramte Memory Card Technology kort efter årtusindskiftet, samt fem år som topchef for den børsnoterede amerikanske it-virksomhed Dataram, som købte resterne af Memory Card. I 2008 blev han koncerndirektør med ansvar for finans og drift hos våbenproducenten Terma.

»Men som samtalerne om jobbet skred frem, begyndte jeg at se mulighederne. Jeg gik fra at sige »jeg ved ingenting, find en anden« til at synes, at det kunne være en ret spændende rejse at være med til at løfte en interessant dansk virksomhed op i den liga, den fortjente,« fortæller Lars Marcher, der ikke lægger skjul på, at han flere gange er gået efter en endnu større internationale karriere, både i sin tid som direktør for Apple i Australien i 1990erne og som CEO i Dataram i 2000-årene. Hver gang har hensynet til familien og de tre børn dog trukket ham hjem til Danmark igen.

Apple-inspiration

Især tiden hos Apple har været en inspirationskilde for Lars Marcher i hans arbejde med at transformere Ambu.

»Nu skal du se, jeg synes bare, det ligner et Apple-produkt,« siger Lars Marcher og viser begejstret den seneste udgave af Ambus videoscope, aScope 3, frem. Et håndtag i lækkert design – der ligner noget, som børn kan spille med – koblet sammen med et langt, tyndt og fleksibelt rør med et lille kamera på spidsen. Spidsen af røret og dermed kameraet kan drejes og bøjes i alle retninger ved hjælp af håndtaget. På den måde kan læger undersøge alle krinkelkroge i de øvre luftveje, og så kan de i øvrigt også både skylle slim og blod væk på vej ned i halsen og sprøjte bedøvelsesmiddel, hvis undersøgelserne bliver for ubehagelige for patienten.

Med et salg på mere end 40.000-50.000 styk et år efter lanceringen er aScope på vej til at blive en succes. aScope koster 300 dollar og vejer stort set ingenting i forhold til de tunge flergangsscoper, som i dag bruges på de fleste hospitaler, og som koster mere end 60.000 dollar.

Men det lå ikke lige for, at det skulle gå sådan, da Ambu præsenterede ideen om et engangsscope første gang i 2009. Engangs-udgaver af videoscoper var et ukendt fænomen i hospitalsverdenen, hvor man brugte og stadig bruger store ressourcer på at sterilisere dyrere flergangsvideoscoper.

»Min tid hos Apple lærte mig, at det ikke altid er sikkert, at kunderne – i dette tilfælde lægerne – kan forestille sig løsningerne på deres problemer. Derfor er det vigtigt at turde stå fast. Samtidig er det helt afgørende, hvis man vil innovation i en virksomhed, at det er forankret i topledelsen, og at bestyrelsen bakker op og har forståelse for det. Hvis ikke det havde været tilfældet, var aScope- projektet helt sikkert blevet lukket flere gange,« siger Lars Marcher, der i den forgangne uge meddelte, at Ambu udvider koncernledelsen med svenske Måns Barsne.

Måns Barsne, der kommer fra en stilling som forskningsdirektør for neurovidenskab hos svenske Elektra AB, får som Chief Innovation Officer ansvaret for innovation, som ellers hidtil har sorteret direkte under Lars Marcher.

Formålet er at sætte yderligere fart på udviklingen af nye, innovative løsninger.

aScope har været længere undervejs, end Lars Marcher oprindeligt havde regnet med, og han har i den forbindelse måttet udskyde sin ambition om, at en tredjedel af omsætningen skulle stamme fra helt nye produkter i 2013 til 2017, om alt går vel.

I oktober 2013 var Ambu imidlertid klar til at lancere på fire store markeder. Det har været så stor en succes, at Ambu netop har udvidet med en ny fabrik i Malaysia med en kapacitet på op til 120.000 aScopes årligt.

Relevans er afgørende

Banebrydende innovation går imidlertid hånd i hånd med begrebet »relevans«, hvis man spørger Lars Marcher.

»At være relevant for kunderne er en helt utrolig vigtig position at have for en virksomhed. Da jeg kom til Ambu, fortalte sælgerne, at de måtte tage rundstykker med for at komme ind på afdelingerne og fortælle om deres produkter. Det behøver vi ikke længere, og når vi er på kongresser, er en stor del af hypen omkring nye produkter centreret omkring Ambu. Vi er gået fra ikke at være særligt relevante for lægerne til at være yderst relevante,« siger Lars Marcher, der allerede som dreng viste sit talent for forretning ved at sælge sine egne kunstværker i forældrenes galleri i hjembyen Silkeborg.

For at illustrere pointen om relevans tog Lars Marcher tidligere på året sin bestyrelse med på en operationsstue i USA og bad dem forestille sig, at de lå på ryggen på operationsbriksen.

»Kig så bagud og lige ind i Ambus verden, som er stort set alt i en arms længde fra hovedet,« lød opfordringen fra Lars Marcher til bestyrelsen.

Ansigtsmasker, larynxmasker, der bruges i halsen til at sikre luftvejene under bedøvelse, ventilationsposer, åndedrætskredsløb, der kommer ud af væggen og transporterer ilt til patienten, og aScopet, for blot at nævne nogle af Ambus livsvigtige engangsprodukter.

Banebrydende innovation og relevans for kunderne er altså to af de vækstvinger, der skal få Ambu helt op at flyve.

Store ambitioner

Lars Marcher, der er en ambitiøs mand og gerne fortæller om både Ambus og egne bedrifter, er dog forsigtig med at komme med konkrete bud på, hvor stort det kan blive.

»Vi er i en situation, hvor vi skal bevare fødderne på jorden. Men vi sidder med et meget spændende koncept. Ikke kun på grund af de muligheder, der ligger i aScopet, men fordi udviklingen af aScopet indikerer, at alt kan lade sig gøre for vores innovationsfolk,« siger Lars Marcher.

Alt i Ambu er blevet globaliseret, også innovationen. Nye banebrydende produkter bliver stadigt opfundet i Danmark, men Ambus fabrikker i Asien blvier hurtigt involveret, for det er her, produkterne bliver fremstillet. Ambu har netop taget en ny fabrik til at fremstille intubations-scopet aScope i Penang i Malaysie i brug. R&D Senior Project manager Jakob Bønnelykke Kristensen (på skærmen) er i Malaysia for at få fabrikken op at køre. Han står gerne tidligt op for at holde nær kontakt med Jens Frimann, direktør for Corporate Commercial Innovation hos Ambu og selskabets topchef Lars Marcher (tv.) via videokonferencer.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl.

»aScopet kan fungere som en teknologiplatform, der kan være med til at åbne nye markeder, som vi aldrig har været på før. Markedet for larynxmasker har et potentiale på 1,5 mia. kr., men fiberscope-markedet er et multimilliardmarked, så vi kan fiske i et meget større marked nu. Vi kan gå på andre markeder, som f.eks. veterinærmarkedet, men vi kan også udvide brugen af aScopet til at gå længere ned i f.eks. bronkierne,« siger Lars Marker, mens han vipper frem og tilbage med det lille kamera på spidsen af røret.

Siden 2008 har Ambu næsten fordoblet omsætningen til 1,6 mia. kr. og ventes at runde milepælen to mia. kr. i 2017. Samtidig er overskuddet efter skat næsten tredoblet til 151 mio. kr. Indtjeningen er stadig ikke imponerende, men det har været nødvendigt at sætte til på bundlinjen for at gennemføre den turnaround, der har gjort Ambu til en global virksomhed, både hvad angår produktion og salg og for at foretage flere nødvendige opkøb.

Samtidig betyder opkøb, at selskabets egenkapitalandel er faldet fra 61 til 42 pct,, mens den rentebærende gæld er vokset til mere end 700 mio. kr.

Vækst-strategi

I de kommende år skal omsætningen vokse med otte til ti pct. mere end markedet mod hidtil fem til seks pct., og den ventes at runde to mia. kr. i 2017. Samtidig skal indtjenings-marginen (EBIT) op fra 12,5 til 17-18 pct. i takt med, at skaleringen af virksomheden tager til.

»Lykkes det at holde den strategiplan for vækst, som vi har lagt, så kan folk godt regne ud i et almindeligt regneark, at vi står med en interessant væksthistorie. Det er det, der allerede afspejler sig i aktiekursen nu,« siger Lars Marcher, der efter seks år i Ambu tilsyneladende har fundet sig til rette i dansk erhvervsliv, hvor han også er en aktiv deltager i samfundsdebatten og i Dansk Industris aktiviteter.

Transfervindue for topchefer

Han har da heller ingen aktuelle planer om at stoppe eller skifte til en anden virksomhed.

På den anden side bliver han heller ikke båret ud gennem Ambus hoveddør.

»Det, der er på min agenda, er, hvor længe jeg kan blive ved med at skabe værdi for Ambu og blive ved med at forny mig. Kan jeg ikke det, trækker jeg mig. Der er en tendens til, at danske topchefer bliver siddende alt for længe. Men hvorfor altid vente på at blive fyret? Der burde være et slags transfervindue for topchefer, ligesom man har for fodboldspillere,« siger Lars Marcher.