Ambu og Coloplast går sammen om nyt urologiprodukt

Ambu og Coloplast er gået sammen om et nyt visualiseringsprodukt til urologimarkedet.

- Der er mange ligheder mellem Ambu og Coloplast. Vores virksomheder trækker tilsammen på 136 års erfaring med at udvikle og producere innovativt medicinsk udstyr og produkter, der kan hjælpe læger og patienter, siger administrerende direktør Lars Marcher ifølge en meddelelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Produktet er baseret på Ambus videoskop-teknologi, og vil blive produceret på Ambus fabrik i Malaysia, men sælges eksklusivt af Coloplast fra december 2015.

Ambu ser betydeligt kommercielt potentiale af partnerskabsaftalen på langt sigt. I 2015/16 vil aftalen dog ikke bidrage væsentligt til hverken top- eller bundlinje.

- Der er mange ligheder mellem Ambu og Coloplast. Vores virksomheder trækker tilsammen på 136 års erfaring med at udvikle og producere innovativt medicinsk udstyr og produkter, der kan hjælpe læger og patienter. Med Ambus unikke teknologiske platform er samarbejdet med Coloplast et godt eksempel på, hvordan partnerskaber for Ambu kan bibringe yderligere vækstmuligheder, siger administrerende direktør Lars Marcher ifølge en meddelelse.

Ambu er steget med over 4 pct. på selve meddelelsen og ligger nu i 185,50 kr.