Ambu henter godkendelse i Kina

Ambu kan nu også markedsføre sit nyeste engangsvideoskop Ascope 3 på det kinesiske marked.

Foto: Dennis Lehmann. »Kina er et stort og voksende marked for hospitalsudstyr, og vi har i de seneste tre til fire år øget vores omsætning i Kina markant. Vores kinesiske salgsorganisation sælger en række andre Ambu-produkter, og vi ser et stort potentiale for Ascope 3, fordi det giver hospitaler mulighed for at forbedre patientsikkerheden og effektivisere arbejdsgange,« siger Lars Marcher, der er administrerende direktør for Ambu
Læs mere
Fold sammen

Selskabet har netop fået godkendt engangsvideoskopet af de kinesiske myndigheder og kan dermed sælge produktet, der har været på det europæiske marked siden 2013 og på det amerikanske marked siden 2014.

- Kina er et stort og voksende marked for hospitalsudstyr, og vi har i de seneste tre til fire år øget vores omsætning i Kina markant. Vores kinesiske salgsorganisation sælger en række andre Ambu-produkter, og vi ser et stort potentiale for Ascope 3, fordi det giver hospitaler mulighed for at forbedre patientsikkerheden og effektivisere arbejdsgange, siger Lars Marcher, der er administrerende direktør for Ambu, i en pressemeddelelse.

Han peger på, at det på nuværende tidspunkt ikke er til at sige, hvor lang tid der går, før Ascope vinder indpas på de kinesiske hospitaler.

I Europa og USA ser Ambu en begyndende konvertering fra flergangs- til engangsvideoskoper, og salget af Ascope blev mere end fordoblet til omkring 160 mio. kr. på verdensplan i 2014/15.

Godkendelsen på det kinesiske marked ændrer ikke Ambus forventninger til 2015/16.