Amazon træder ind på Youtubes område

Amazon træder ind på Youtubes territorium ved at udvide sin streaming-tjeneste, så brugerne nu får mulighed for at uploade og distribuere egne videoer.

Arkivfoto: Amazon pakke. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE SEGAR

Lanceringen af "Amazon Video Direct" vil give håbefulde filmskabere og virksomheder, der producerer videoer, en mulighed for at generere penge på deres indhold. Dette gøres enten ved at gøre videoerne tilgængelige for leje eller køb eller ved at se dem med reklamer.

Det skriver Financial Times.

Lanceringen sætter desuden Amazon i direkte konkurrence med Youtube, som er verdens største videotjeneste. Amazon har optrappet sin produktion af originale film og tv-serier efter succes med serien Transparent og lanceringen af et video abonnement.

Amazon og Netflix kæmper begge med at fange tv-seere, som i stedet for traditionelt tv ønsker at streame og selv vælge hvad og hvornår, de ønsker at se tv. Amazon brugte sidste år 3 mia. dollar på at producere nyt, originalt indhold til sin tjeneste, og det anslås, at Netflix bruger 6 mia. dollar i år for at imødekomme efterspørgslen efter succesfulde serier såsom "Narcos", "Making a Murderer" og "Daredevil". Netflix administrerende.direktør sagde for nylig, at selskabet regner med at nå 100 millioner abonnenter i 2017.