Amazon satser tungt på Danmark

Amazons 160 mia. dollar dyre IT-datterselskab Amazon Web Services (AWS) har nu indtaget Danmark.

(FILES) This file photo taken on November 13, 2012 shows iPad with an "Amazon" logo on in Paris.  / AFP PHOTO / LIONEL BONAVENTURE Fold sammen
Læs mere
Foto: LIONEL BONAVENTURE

I en årrække har Amazon leveret IT-service i »skyen« til danske virksomheder fra et kontor i Stockholm, men nu vil AWS rykke helt tæt på kunderne i Danmark for at levere dansksproget service og support til danske virksomheder, der som eksempelvis energivirksomheden Ørsted allerede har AWS' cloud-løsninger.

Det skriver Børsen.

Privatkundedirektør i Ørsted, Louise Hahn, valgte i efteråret, at AWS skulle stå for koncernens privatkunders IT-service.

»Grunden til, vi ikke har valgt egen inhouse-løsning her i Ørsted, er, at vi ikke kender vores fremtidige behov, og vi har peak-perioder. AWS måler hele tiden på, hvor meget vi bruger serveren og skalerer op og ned efter vores behov. Vi betaler derfor ikke for mere end det, vi præcist har brug for,« siger Louise Hahn ifølge Børsen.

Kundebasen tæller dog ikke kun Ørsted, men også den voksende underskov af innovative, mindre danske virksomheder, der kan se fordelen ved at kunne skalere den essentielle digitale del af forretningen op og ned alt efter behov og dermed holde udgifterne til it på et et så lavt niveau som muligt.

AWS' nye topchef i Danmark bliver hollænderen Guido Bartels, der har en fortid som nordisk chef for IBM i Danmark, og han oplever en helt særlig kreativ og innovativ iværksætterkultur folde sig ud, skriver avisen.