Amazon satser på automatiserede butikker

Internethandelsgiganten Amazon har afsløret sin første fysiske butik nogensinde, Amazon Go, der er fuldkomment automatiseret og satser på dagligvarer, som kunder fortsat foretrækker at købe i butikkerne.

Arkivfoto. Internethandelsgiganten Amazon har afsløret sin første fysiske butik nogensinde, Amazon Go, der er fuldkomment automatiseret og satser på dagligvarer, som kunder fortsat foretrækker at købe i butikkerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: JASON REDMOND

Den første Amazon Go åbner i Seattle i delstaten Washington og byder på en række nye teknologier inden for kunstig intelligens, der fjerner nødvendigheden af kasseapparater, varescanning og køer. Kunderne vil i stedet scanne deres telefoner ved indgangen, hvorefter de har frit valg fra alle hylder og betaler automatisk, når de igen forlader butikken.

Det skriver Wall Street Journal.

Indtil videre har Amazon fokuseret på projektet Amazon Fresh, som er en abonnementservice for madvarer købt på nettet. Levering af friske fødevare har dog vist sig at være logistisk problematisk, og samtidig foretrækker mange kunder selve at vælge deres frugt og grønt i butikken. Online køb af madvarer udgør fortsat blot 1 pct. af det 674 mia. dollar store fødevaremarked i USA ifølge analysehuset Kantar Retail.

Amazon forventer at åbne mere end 2000 af de fysiske butikker i USA og vil dermed markant optrappe konkurrencen med rivalerne Walmart og Target, skriver Wall Street Journal.